Hvad er Mikroskleroterapi:

Mikroskleroterapi er en etableret og godkendt behandling, hvorved man fjerner eller reducerer karsprængninger på benene.

Denne behandling er egnet til de blå/lilla karsprængninger. Hvis karsprængningerne er fine og røde, er disse mere velegnet til at blive behandlet med IPL.

Hvordan foregår behandlingen:

Behandlingen foregår ved at den specieluddannede sygeplejerske eller læge, med en lille tynd nål sprøjter en vævsirriterende væske ind i karsprængningerne, hvorved de trækker sig sammen og lukkes. En behandling tager 20- 30 minutter.

Inden behandlingen:

Man skal til en gratis og uforpligtende konsultation hos sygeplejersken, og også til en lille konsultation hos vores hudlæge, hvorefter man har 2 døgns betænkningstid inden behandlingen kan udføres. Dette er et krav fra sundhedsstyrelsen.

Efter behandlingen:

Umiddelbart kan der opstå en let svien i området, og de behandlede kar kan blive lidt røde og hævede. Hos nogle anbefales en stram forbinding i 4-6 timer, som sygeplejerske påfører. Hos andre er dette ikke nødvendigt, og der påføres blot et lille plaster.

Man må påregne at der vil være nogle mørke misfarvninger i op til 3 måneder, som gradvist forsvinder.

Man skal afholde sig fra sport i op til en uge, og udgå meget varme bade i 2 dage.

Man kommer til kontrol hos sygeplejersken efter ca. 14 dage, hvor der planlægges eventuelt ny behandling.

Resultater:

Behandlingen medfører i de langt de fleste tilfælde fine og tilfredsstillende resultater. Effekten kan variere fra person til person, men oftest vil en stor del af karrene forsvinde, og vil være væk efter 2-3 måneder.

Hvor mange behandlinger skal man have:

Hvor mange behandlinger man skal have, afhænger af hvor mange karsprængninger man har, og hvor stort område der skal behandles. Sygeplejersken vil oplyse hvor mange behandlinger der vil give det optimale resultat. Man kan lave ny behandling efter 1 uge.

Klik her for at se samtykke-erklæringen

SE RESULTATERNE HER

  • FØR
    EFTER