

Victoria Quitzau
Bare tag ét kig på Instagram-profilen @victoriaquitzau, så er du ikke i tvivl om, at vores ambassadør Victoria Quitzau er meget smuk! Victoria er mode- og beauty-influencer, og tusindvis af kvinder følger med på hendes profil for daglig inspiration. Både hendes æstetiske sans og smukke, naturlige udseende er meget N’AGE, og vi er stolte over at være en del af Victorias beauty-rutine.
Victoria er med sine 24 somre også den yngste i vores ambassadør-familie, og vi har spurgt hende, hvorfor hun valgte at starte med kosmetiske behandlinger:
– At have en smuk hud er bare vigtigt for mig. Jeg er egentlig ikke bange for rynker, men jeg vil ikke se træt ud – jeg vil have en smuk glød, der passer til mit naturlige look. Jeg synes, det er vigtigt at forebygge, og det gør jeg med mine behandlinger hos N’AGE.
Victoria er blevet behandlet med Restylane Skinbooster og Fraxel hos N’AGE.

Victorias behandlinger
Restylane Skinbooster
En behandling med Restylane Skinbooster kaldes også “tryllebehandlingen”, fordi den giver øjeblikkelig glød, fugt, fylde og vitalitet til huden. Restylane består af 98% vand og 2% hyaluronsyre, som er et sukkerstof, der allerede findes naturligt i huden, hvor det binder fugten. Det kan mærkes, fortæller Victoria:
– Jeg har været og er SÅ glad for Skinbooster-behandlingen – det har virkelig givet mig den smukkeste sommerglød. Det er, som om min hud er blevet fugtet indefra. Den føles aldrig tør. Jeg vil helt klart anbefale behandlingen!
Vi anbefaler, at man bliver behandlet med Restylane Skinbooster som en kur à 3 behandlinger. Det giver det smukkeste og mest naturlige resultat!

Fraxel
En laserbehandling med Fraxel kan anvendes til mange ting, men kort sagt forfiner behandlingen hudstrukturen. Det betyder, at Fraxel er ideel til en grovere hudstruktur med ujævnheder fra eksempelvis ar og fine linjer. Fraxel-laseren laver mikroskopiske og kontrollerede skader på hudens overflade, som den omkringliggende hud så reparerer – resultatet er en jævnere, smukkere hud med masser af naturlig glød!
Victoria Quitzau elsker den glød, Fraxel giver – og hun er glad for, at hun i en ung alder har valgt at investere i sin hud:
– Jeg synes, at det skal være okay at være lidt forfængelig og gå op i sit udseende, for man har jo kun det ene udseende, som man er blevet givet. Hvorfor ikke være den bedste udgave af det? Jeg er ikke ude på at ligne en anden person, og jeg er egentlig heller ikke rynkeforskrækket – jeg vil bare holde ved lige og forebygge, siger Victoria.