Kosmetisk sygeplejerske Nina: Myter og sandheder om botox

Skrækhistorier om Botulinum Toxin, også kendt som botox, er der nok af: Det er gift, det er farligt, det gør mig mimikløs! Ja, der findes mange, når det kommer til kosmetiske behandlinger.

Overvejer du at få en botox-behandling, men er du bange for at et forstenet ansigtsudtryk? I dagens blogindlæg stiller vores erfarne kosmetiske sygeplejerske Nina Birke skarpt på røverhistorierne og afliver myterne.

Myte: Botox fylder linjer ud

Sandhed: – Nej, det er Restylane. Ofte skal jeg forklare mine kunder, hvad forskellen er mellem Restylane og botox. Restylane er en ikke-permanent, stabiliseret filler, og som det ligger i ordet ‘filler’, så fylder Restylane noget ud. Blandt andet bruges Restylane til at genskabe de ungdommelige konturer i ansigtet. Botox får derimod musklerne til at slappe af, så huden og rynkerne udglattes. Dermed virker botox fantastisk til reducering af de mimiske rynker. Det kan være problemområder som bekymringsrynken mellem brynene, smilerynker, nedadvendte mundvige, tandkødssmil og små næserynker, forklarer Nina Birke.

Myte: Det gør ondt

Sandhed: – Når du bliver behandlet med botox, får du mange små og hurtige stik med en tynd nål, men bare rolig! En botox-behandling er stort set smertefri og kræver ofte ingen bedøvelse. Hvis du alligevel går med nogle bekymringer inden behandlingen, skal du ikke holde dem tilbage. Nogle kunder ønsker at få smurt bedøvende salve eller at få lagt en ispose på området inden for at gøre behandlingen mere komfortabel.

botox

Myte: Man bliver afhængig

Sandhed: – Nej, du bliver ikke afhængig. Det er meget individuelt, hvor lang tid behandlingen holder, og hvor hyppigt du skal have den. Vi siger normalt, at en behandling med botox holder i cirka 3-6 måneder, hvorefter effekten aftager. Nogle vælger at få en opfølgende behandling efter 3 måneder, men det kan også være, at der skal gå længere tid. Hvis du ikke får endnu en behandling, får du blot dine mimiske rynker tilbage, som du havde inden behandlingen. Du skal derfor ikke være nervøs for at blive afhængig!

Myte: Man får et stenansigt

Sandhed: – Det er noget, mange af mine kunder er bange for – at botox skaber en for stor og unaturlig forandring. Igen er svaret dog NEJ. Du kan være helt rolig, for du kommer til at ligne dig selv, bare en friskere udgave. Der er især to ting, som jeg ofte siger til mine kunder for at aflive denne myte: 1) “Less is more” – vi lægger ofte lidt mindre botox ved den første behandling. Når du så kommer tilbage efter 14 dage til kontrol, kan vi sammen finde ud af, om du skal have mere. På den måde får du en fornemmelse om, hvad der gør dig glad, og hvad der ser pænt ud til dig. 2) Det gode ved botox er, at effekten kommer stille og roligt over tid. Det betyder, at du ikke kommer til at se helt anderledes ud, så snart du træder ud af døren, men får lov til at vænne dig til det gradvise resultat, efterhånden som det viser sig.

Tak til vores mange glade kunder

5
07. mar 2024
Bedste oplevelse alitid tak❤️
Bedste oplevelse alitid tak❤️ ...
Aqsa Syed
5
29. feb 2024
Super god oplevelse i Odenses N’Age
Super god oplevelse i Odenses N’Age. Flot resultat, og føler sig i trygge hænder. ...
Ann-Sofie
5
28. feb 2024
Fantastisk behandling og vejledning
Fantastisk behandling og vejledning. Jeg bliver altid mødt af professionelle læger og sygeplejersker, som giver...
Estelle
5
13. feb 2024
Fantastisk service 😍😍
Jeg var til filler behandling hos Mia i Charlottenlund. Gjorde slet ikke ondt og Mia...
Chrystina Jeppsson
5
07. feb 2024
Great practitioners and results
Their practitioners are really good, natural results. I used to be a client of Patricia...
kunde
5
04. feb 2024
I er de bedste🫶
I er de bedste🫶 Er kommet hos jer igennem mange år og mig slipper I...
Anja
5
31. jan 2024
Aldrig oplevet bedre service!
Aldrig oplevet bedre service!! Var inde til en konsultation i risskov, hvor jeg blev mødt...
Majna Hodzic
5
06. jan 2024
Laura Hedegaard er fantastisk sød
Laura Hedegaard er fantastisk sød, betænksom og en dygtig behandler! Jeg ser frem til mit...
Beatrice Røjkjær
5
04. jan 2024
One of the best medical spas I have…
One of the best medical spas I have ever been. N’age provides excellent medical and...
Teis Krag
5
03. jan 2024
Jeg har de sidste 2 år fået mine…
Jeg har de sidste 2 år fået mine Restylane behandlinger hos N’age i Aarhus. Simone...
Vesna Markovic