Botox til mænd – diskret rynkereduktion
Reducer markante mimiske linjer uden at fjerne dit naturlige ansigtsudtryk. Botox kan blandt andet bruges til rynker i panden, mellem brynene og omkring øjnene.
Hvad er botox?
Botox er en injektionsbehandling med lægemidlet Botulinum Toxin. Små mængder injiceres i udvalgte muskler og reducerer midlertidigt deres aktivitet. Når musklen trækker sig mindre sammen, bliver de linjer i huden, der opstår gennem mimik, mindre synlige.
Holdbarheden af botox er 3-4 måneder og aftager gradvist. Graden af rynkereduktion kan variere efter ønske. Mængden tilpasses dig efter aftale med behandler. Hos N’AGE kan du altid forvente et diskret resultat.
Hvad kan botox?
Botox kan både reducere:
- Linjer og rynker i panden
- Bekymringsrynken mellem brynene
- Smilerynker omkring øjnene
- Andre mimiske linjer, hvor muskelaktivitet er en del af årsagen
- Svedproduktion under armene

Dit forløb – kort fortalt
15-30 minutter
Ses efter 3-10 dage
Holder 3-4 måneder
Tilpasses individuelt
Enkelte områder kan nive, men det er hurtigt overstået
Injektionsstederne kan anes på dagen, og der kan være små blå mærker
Hvordan virker botox?
Mimiske rynker opstår blandt andet, fordi musklerne igen og igen folder huden samme sted. Botox dæmper aktiviteten i præcist udvalgte muskler. Behandlingen handler derfor om at reducere den muskelaktivitet, som skaber den, så huden kan få lov til at glatte sig mere ud og regenerere.
Botox til mænd er ikke så ualmindeligt, som mange tror. Faktisk kan vi næsten garantere, at du har set en mand, der har fået botox, uden at du har tænkt over det. Hos N’AGE kan du reducere dine rynker diskret uden at fjerne de mere charmerende, maskuline linjer – hvor du stadig ligner dig selv, bare lidt friskere.
Start et forløb hos N’AGE med at booke en gratis og uforpligtende samtale.
Botox til svedbehandling
Botox kan også anvendes mod generende eller kraftig svedproduktion, især i armhulerne. Behandlingen virker ved midlertidigt at dæmpe de nervesignaler, der aktiverer svedkirtlerne, så svedproduktionen reduceres i det behandlede område.
Behandlingen er relevant, hvis du oplever, at sved fylder i hverdagen, på arbejdet eller i sociale situationer. Hos N’AGE udføres svedbehandling med botox efter en individuel vurdering og forudgående konsultation hos en hudlæge.
Gør botox ondt?
Generelt er injektionsbehandlinger meget milde i smerteniveau – ikke mindst, fordi de er hurtigt overstået. Ved man på forhånd, at man har en lav smertetærskel, kan man sagtens få smurt lidt bedøvende creme på inden eller få is på.
Kan jeg gå på arbejde bagefter?
Du kan sagtens gå på arbejde efter en injektionsbehandling. Nogle gange vil de små injektionssteder være synlige, og der vil være risiko for at få små blå mærker også.
Vær opmærksom på, at du ikke må dyrke hård motion eller gnide på området i 24 timer efter behandlingen.
Vigtigt inden opstart
Inden du kan blive behandlet skal du i henhold til Styrelsen for Patientsikkerhed som minimum have en samtale med en af vores specialuddannede eksperter, hvor du blandt andet vil få gennemgået forløbet fra start til slut med tid til opklarende spørgsmål.
Herudover skal du inden en botox-behandling desuden konsulteres af en N’AGE-hudlæge. Samtalen er obligatorisk, men både gratis og uforpligtende. Til samtalen får du også udleveret en samtykkeerklæring, der skal læses og underskrives inden dit forløb sættes i gang.
Priser på botox
Kan mænd få botox?
Vi er ikke rynkeforskrækkede hos N’AGE – faktisk synes vi ligesom så mange andre, at rynker og linjer på mænd kan være ret charmerende. Dog er der rynker, der er knapt så charmerende – blandt andet dem, der får dig til at se træt og sur ud, når du ikke er det. Et eksempel er den klassiske bekymringsrynke mellem brynene. Når den sidder fast, ser du konsekvent lidt utilfreds eller skeptisk ud – også selvom du måske føler dig åben, tilfreds og interesseret.
Det kommer nok ikke som et chok for nogen, at din fremtoning påvirker både selvtillid og den måde, din omverden opfatter dig på. Derfor kan det godt betale sig at investere lidt i dit udseende som mand. Og det er så her, at N’AGE kommer ind i billedet. Vi er nemlig eksperter i at skabe resultater, der får dig til at se friskere og yngre ud – også uden det bliver kunstigt. Ikke overbevist? Så læs videre her.
“Rigtige mænd får ikke skønhedsbehandlinger!”
Det er en sætning, vi møder ofte. Ideen om en ”rigtig mand”, der fra naturens side ikke ældes, men blot modnes som en god flaske rødvin og bliver lækrere med tiden – helt uden hjælp. Sandheden er, at langt de fleste mænd, du måske ser op til, når det kommer til ydre fremtoning, som regel får lidt hjælp gennem professionelle ansigtsbehandlinger og effektiv hudpleje. Og ja, det gælder højst sandsynligt også dem, hvor du ikke kan se det.
Faktisk mener vi ikke, at der er langt fra den daglige vedligeholdelse, der ligger i vores natur til at få noget fikset hos en professionel. Vi vasker os, renser negle, bruger creme, børster tænder, sætter hår, dyrker motion, spiser nærende mad og tager tøj på, der klæder os. Der er bare nogle ting, der ikke kan fikses hjemmefra, såsom karsprængninger, mørke rande eller rynker. Og ligesom du tager til mekanikeren, hvis der er kommet en ridse på din bil, eller til tandlægen, hvis du har plak på tænderne, er det kun logisk at opsøge en professionel, når du er utilfreds med noget, der omhandler dit udseende. Generer det dig? Så få det fikset.
Hvordan sikrer vi et naturligt resultat?
Har du fordomme om skønhedsbehandlinger? Så er du ikke alene – og slet ikke, hvis de stammer fra de skrækeksempler, du ser i medierne eller på gaden, hvor folk har fået et resultat, der ikke passer til dem. Hos N’AGE garanterer vi altid et resultat, der ser naturligt ud. Men hvordan? Det er der 4 simple forklaringer på.
1. Den indledende samtale
En af de vigtigste årsager er faktisk det allerførste skridt: Den indledende samtale med en af vores eksperter. Du har sikkert hørt ofte, at kommunikation er nøglen til gode resultater – og det gælder naturligvis også her. Vi tager os altid god tid til at forstå, hvad det præcis er, du ønsker, mens vi samtidig informerer dig grundigt omkring metoderne, hvorpå vi kan opnå det.
2. Vi er regelryttere
Der findes mange klinikker, der udfører rynkereduceringer – N’AGE er branchens mest erfarne. Vi har 11 dygtige og anerkendte hudlæger tilknyttet vores klinikker, der garanterer et sikkert forløb fra start til slut. Vores regelrytteri betyder, at du altid kan have tillid til, at vi leverer det, vi lover dig.
3. Vi er nørder
Vi er kompromisløse, når det kommer til vores metoder og teknologier. Faktisk er vi ret nørdede med det. Alle vores behandlere er sygeplejersker – mange har vi selv uddannet på vores eget akademi. Vi ansætter kun de bedste af de bedste, der har en stolthed i faget. Vi har derfor også flere kurser på årsbasis, så vi hele tiden er opdaterede på alle teknikker. Derudover anvender vi kun den nyeste, sikreste og allerbedste teknologi på markedet. Alt, vi forhandler hos N’AGE, er videnskabeligt dokumenteret og sikkerhedsgodkendt på forhånd.
4. Vi er æstetikere
Det, der gennemsyrer hele N’AGEs kerne, er æstetikken. Vi går ind for den minimalistiske, stilrene og nordiske æstetik, som netop fokuserer på det simple og naturlige. Det gælder i den grad også, når vi skal udføre rynkereducering. Vi synes nemlig heller ikke, at et helt glat og mimikløst ansigt er pænt – og vi siger oftest nej til at udføre det, hvis det er det, der ønskes. Du kan altid regne med vores ærlige mening, og at vi aldrig udfører noget, som du ikke selv synes klæder dig. Det er din garanti for et naturligt resultat.