Behandlinger til mænd
Botox til sved under armene
Sved er en naturlig del af kroppens temperaturregulering. Men hvis du sveder meget under armene, kan det hurtigt blive upraktisk – på skjorten, på arbejdet, til træning eller i situationer, hvor du helst ikke vil tænke over det. Botox kan bruges til at reducere svedproduktionen lokalt i armhulerne. Behandlingen påvirker de nervesignaler, der normalt aktiverer svedkirtlerne, så der produceres mindre sved i det behandlede område. Det er altså samme lægemiddel, som bruges til rynkebehandling, men med et helt andet formål.
Hvordan kan botox reducere svedproduktion?
Botox er en injektionsbehandling med lægemidlet Botulinum Toxin. Små mængder injiceres præcist i udvalgte muskler og dæmper midlertidigt deres aktivitet.
Botox kan bruges til at reducere kraftig svedproduktion ved midlertidigt at dæmpe de nervesignaler i armhulerne, der aktiverer svedkirtlerne.
Effekten udvikler sig gradvist efter behandlingen og aftager igen over tid. Hvor meget svedproduktionen reduceres, kan variere fra person til person, og behandlingen kan gentages efter 4-6 måneder, når effekten aftager.
Botox til svedbehandling
Ud over at reducere mimiske linjer og rynker er botox relevant tildig, der oplever:
- Kraftig svedproduktion under armene
- At sved påvirker dig på arbejde eller i sociale situationer
- At almindelig antiperspirant ikke giver tilstrækkelig effekt
Behandlingen reducerer svedproduktionen lokalt i det behandlede område og påvirker ikke kroppens generelle evne til at regulere temperaturen.

Dit forløb – kort fortalt
15-30 minutter
Mærkes efter 3-10 dage
Varierende, men ca. 4-6 måneder
Tilpasses individuelt
Kan nive, men det er hurtigt overstået
Ja. Undgå dog hård motion i 24 timer
Hvordan virker botox til svedbehandling?
Ved behandlingen injiceres små mængder botox fordelt i huden i armhulen. Her dæmpes kommunikationen mellem nerverne og svedkirtlerne midlertidigt, så kirtlerne ikke aktiveres i samme grad som før.
Behandlingen er især relevant, hvis kraftig sved under armene fylder i hverdagen, eksempelvis fordi du ofte får synlige svedpletter, skifter tøj i løbet af dagen eller føler dig begrænset på arbejde eller socialt.
Selve behandlingen består af en række små stik og er hurtigt overstået. Effekten udvikler sig gradvist efter behandlingen. Som ved anden behandling med botox er virkningen midlertidig, og behandlingen kan gentages, når effekten aftager.
Hos N’AGE skal du inden behandling med botox både til en konsultation hos en af vores sygeplejersker og gennem en obligatorisk konsultation hos en N’AGE-hudlæge. Her vurderes det, om behandlingen er relevant for dig, og du får gennemgået forløbet samt udleveret en samtykkeerklæring.
Vær opmærksom på
For at blive behandlet mod kraftig svedproduktion under armene kræver det, at du møder op med glatbarberede armhuler, så behandlingsområdet er tilgængeligt og sterilt.
Desuden anbefaler vi, at du møder op til din tid 15-30 minutter inden for at få smurt bedøvende creme på området, da armhulerne er særligt sensitive at behandle.
Gør botox ondt?
Generelt er injektionsbehandlinger meget milde i smerteniveau – ikke mindst, fordi de er hurtigt overstået. Området under armene er særligt følsomme, og derfor er det en anbefaling at få bedøvende creme på 15-30 minutter inden.
Kan jeg gå på arbejde bagefter?
Du kan sagtens gå på arbejde efter. Vær dog opmærksom på, at du ikke må dyrke hård motion eller gnide på området i 24 timer efter behandlingen.