Behandlinger til mænd
Mørke rande
Mørke rande kan have flere årsager. Hos nogle skyldes det manglende fylde, der danner skygger under øjnene. Hos andre handler det mere om tynd hud, hudkvalitet eller fine linjer. Derfor findes der heller ikke én behandling, der passer til alle.
Behandlinger til mørke rande
Hos N’AGE har vi flere behandlinger til behandling af mørke rande under øjnene.
- Filler – når randen primært skyldes en fordybning anvendes som regel den meget tynde filler, Teosyal
- Sunekos – når skyggen under øjnene skyldes, at huden er tynd, anvendes som regel injektionsbehandlingen Sunekos
- Frax Laser – i visse tilfælde kan ujævn og rynket hud under øjnene reduceres med Frax Laser
Den rette behandling afhænger bl.a. årsagen til dine mørke rande. Dette vurderes af en behandler til din indledende gratis og uforpligtende samtale.

Filler til mørke rande
Hvis der mangler volumen under øjet, kan der opstå en fordybning, som skaber en rand med en skygge. Med den særligt tynde filler Teosyal til øjenområdet kan overgangen mellem kind og området under øjet udjævnes, så disse reduceres.
Teosyal består af vand og hyaluronsyre, som er et fugtbindende sukkermolekyle, huden naturligt producerer. På den måde tilføres også fugt til huden, og produktet integreres naturligt i vævet.
Resultatet kan ses med det samme og holder typisk 6-12 måneder. Let hævelse og potentielt synlige injektionssteder vil forekomme den første dag efter behandlingen. Der vil desuden være risiko for små blå mærker efter behandlingen.
Hør mere om behandlingen hos N’AGE til en gratis og uforpligtende samtale.
15-30 minutter
Ses med det samme
Cirka 6-12 måneder
Én behandling med opfølgende kontrol
Mildt ubehag. Du vil få bedøvelsescreme på injektionsstederne
1-2 dage med hævelse og potentielt synlige stik
Sunekos
Sunekos er relevant, når problemet i højere grad ligger i selve hudens kvalitet. Sunekos består af hyaluronsyre og aminosyrer, der er afgørende komponenter for dannelsen af hudens kollagen og elastin, som er det, der gør huden modstandsdygtig og elastisk.
På den måde kan vi ved at injicere Sunekos forbedre fastheden under øjnene, hvilket reducerer synligheden af mørke rande, linjer og tynd hud omkring øjnene.
I modsætning til filler tilfører Sunekos ikke volumen. Sunekos arbejder i stedet gradvist med huden, så området bliver stærkere og mere ensartet. Denne type behandling kaldes også for en biostimulerende behandling.
Teosyal indeholder også hyaluronsyre, der tilfører fugt og på den måde forbedrer hudkvaliteten, men den har også en korrigerende egenskab ved at tilføre fylde.
Et forløb med Sunekos består typisk af 3 behandlinger. Resultatet udvikler sig gradvist og vurderes bedst omkring en måned efter det afsluttede forløb. Du vil efter behandlingen opleve synlig hævelse med en masse små injektionssteder, der ligner små myggestik. Dette falder som regel ned inden for 24 timer.
Cirka 30 minutter
Gradvist. Ses fuldt 1 måned efter forløb
Cirka 12 måneder
3 behandlinger med 2 uger imellem
Mildt ubehag og sviden. Du vil få bedøvelsescreme på injektionsstederne
1 dage med hævelse og synlige små buler fra stik
Frax Laser
Hvis området omkring øjnene er præget af linjer, ujævn hudstruktur eller begyndende tab af fasthed, kan Frax Laser i visse tilfælde være relevant.
Frax er en fraktioneret laser, der sender mikroskopiske lasersøjler ned i huden, hvortil den kontrollerede varmepåvirkning aktiverer hudens naturlige reparationsproces og stimulerer produktionen af nyt kollagen.
Behandlingen kan målrettes det sarte område omkring øjnene til linjer, mørke rande og forbedring af hudens struktur og kvalitet. Resultatet udvikler sig gradvist, efterhånden som huden danner nyt kollagen.
Et typisk Frax-forløb består af 3-5 behandlinger med cirka 4 ugers mellemrum. Efter behandlingen vil området være rødt og hævet, særligt omkring øjnene, og huden vil være ru og tør. Den typiske restitutionstid er 3-5 dage.
Laser udføres som regel kun fra september-april, da huden er særligt lysfølsom i ugerne efter. Vi behandler som udgangspunkt ikke mørkere hud med laser på grund af risiko for misfarvninger og inflammation, når du har mere melanin.
Cirka 15 minutter
Ses 1 måned efter sidste behandling
Varierende, men cirka 12 måneder
Vi anbefaler 3-5 gange med ca. 4 uger imellem
Det er en varm og prikkende fornemmelse. Du får bedøvelsescreme på, men behandlingen kan godt mærkes
Din hud vil være rød, hævet og afskallende. Vi anbefaler, at du tager 2-4 dage fri eller hjemmefra
Hvor ondt gør det?
Filler
Injiceres med en fin nål eller kanyle. Du vil få bedøvelse på indstiksstederne, men som regel vil du kunne mærke selve injektionen som mildt ubehagelig. Til gengæld er behandlingen ganske kortvarig.
Sunekos
Du vil også her få bedøvelse på indstiksområdet. Sunekos lægges som mange små injektioner omkring øjenområdet. Du vil kunne mærke korte stik, og der kan komme små hævelser som bistik ved injektionsstederne umiddelbart efter.
Frax Laser
Frax føles varm, stikkende og prikkende under behandlingen – særligt omkring øjnene. Inden behandlingen anvendes bedøvende creme for at gøre den mere komfortabel.
Kan jeg gå på arbejde bagefter?
Filler
Efter filler kan du som udgangspunkt fortsætte din dag normalt, men der vil som regel forekomme let hævelse, små synlige stik eller blå mærker i de første 1-2 dage.
Sunekos
Efter Sunekos vil du opleve en masse små myggestiklignende hævelser under øjnene fra injektionerne. Dette vil falde ned inden for de første 24 timer, men der vil som altid ved injektionsbehandlinger være risiko for blå mærker.
Frax Laser
Efter Frax Laser skal du regne med, at huden kan være rød og hævet. Omkring øjnene kan hævelsen være mere tydelig, og den typiske restitutionstid er 2-4 dage.
Vigtigt inden opstart
Inden du kan blive behandlet skal du i henhold til Styrelsen for Patientsikkerhed som minimum have en samtale med en af vores specialuddannede eksperter, hvor du blandt andet vil få gennemgået forløbet fra start til slut med tid til opklarende spørgsmål.
Til samtalen får du også udleveret en samtykkeerklæring, der skal læses og underskrives inden dit forløb sættes i gang.
Klinisk hudpleje – en del af din plan
For at vedligeholde og optimere resultatet af dine behandlinger er klinisk hudpleje en essentiel del af forløbet. Det, du gør ved huden hver dag, har betydning for dens kvalitet mellem behandlingerne og på længere sigt.
Klinisk hudpleje adskiller sig fra almindelig hudpleje ved at være udviklet med målrettede, aktive ingredienser og formuleringer med dokumentation og forskning bag. Produkterne kan arbejde specifikt med blandt andet fugt, pigment, fine linjer, cellefornyelse og hudbarriere og vælges ud fra din konkrete hudtilstand.
Omkring øjnene kan den rette rutine blandt andet understøtte en stærkere, mere velfugtet og ensartet hud og supplere behandling med Sunekos, Frax eller filler. Hudpleje kan ikke erstatte tabt volumen, men den er vigtig for at beskytte, forbedre og fastholde hudens kvalitet og resultatet af dine kliniske behandlinger.
Køb klinisk hudpleje på N’AGE SHOP – eller få professionel rådgivning i en af vores 11 klinikker.