

Rikke May
Rikke May er blogger, influencer og iværksætter. Du støder nok ofte på Rikkes ansigt, når du ser materialer fra N’AGE, for hun er nemlig også N’AGEs smukke model.
Det er ingen hemmelighed, at N’AGE og Rikke May er et rigtig godt match. Rikke er nemlig selv en sucker for det æstetiske og naturlige og ikke mindst det oprigtige. Selv siger hun om N’AGE:
– De gør aldrig noget, uden at reglerne bliver fulgt, og det beundrer jeg virkelig. At mit utålmodige sind så nogle gange kan blive helt desperat over 48 timers betænkningstid, er en anden sag. For når jeg tænker over det, så er det jo netop dét, jeg blandt andet elsker N’AGE for! Sikkerheden i, at man ikke bare rusher ud i noget, der ikke er gennemtænkt.
Rikke May har fået behandlinger med Botulinum Toxin, Profhilo, Restylane og Ultherapy.

Rikkes behandlinger
Botox
Ligesom mange andre kvinder ønsker Rikke at bevare sit friske, glade og imødekommende udtryk – også selvom man kommer over 40 år. Med Botulinum Toxin, der også er kendt som botox, kan du afslappe de muskler, der skaber mimiske rynker, som kan sætte sig fast.
Botox eller Azzalure giver ikke et mimikløst ansigt, når du bliver behandlet hos N’AGE. Her skaber vi nemlig kun resultater, der får dig til at se lige så frisk ud, som du føler dig!
Restylane
Med alderen daler produktionen af kollagen i huden, og det kan resultere i en mere slap hud med mindre volumen. En løsning til det er Restylane, som Rikke May også får hos N’AGE. Restylane er en ikke-permanent filler, der giver fylde og vitalitet til ansigtet og genskaber konturer i ansigtet – uden at det ser unaturligt ud.
– Nogle gange kan man blive grebet af en idé, men der har jeg oplevet N’AGEs dygtige kosmetiske sygeplejersker gribe ind og sige: ”Ej, det er altså unødvendigt” eller ”det, synes jeg ikke, vil se naturligt ud til dig”. Det har en kæmpe værdi for mig, siger Rikke.

Profhilo
En behandling med Profhilo tilfører ikke fylde til huden, men giver derimod et rent fugtboost, der sætter gang i en naturlig foryngelsesproces. Profhilo indeholder den højeste koncentration af hyaluronsyre på markedet.
Profhilo er derfor ideel til en tør eller kreppet hud, der trænger til fugt og fornyelse – uden at du ændrer på dit ansigt. Rikke May bliver behandlet med Profhilo i ansigtet og på hænderne.
Ultherapy
Rikke May er langt fra den eneste af vores ambassadører, der er vilde med Ultherapy. Ved hjælp af ultralyd giver behandlingen nemlig en gradvis og langvarig opstramning af huden – et ansigtsløft uden kirurgi.
– Noget, der ligger højt på min liste, når jeg skal have foretaget behandlinger, er tryghed – og den har jeg altid haft, når jeg har besøgt N’AGE, siger Rikke.
Ultherapy-behandlingen er FDA-godkendt og kaldes også for “Hollywood-behandlingen”, da den er ideel til dem, der ikke har tid til downtime, men gerne bare vil bevare en spændstig hud.