Melasma

Behandling af melasma

Melasma er en almindelig hudtilstand, der er kendetegnet ved mørke pletter eller misfarvning af huden, normalt i ansigtet. Det kan påvirke både mænd og kvinder, men det ses oftere hos kvinder, især under graviditet eller hormonelle forandringer. Hvis du har bemærket ujævne hudtoner eller mørke pletter i dit ansigt, er du ikke alene. Hos N’AGE, Danmarks førende kosmetiske klinik med over 21 års erfaring, kan vi hjælpe dig.

melasma

Sådan kan du behandle melasma

Hos N’AGE forstår vi, hvor frustrerende det kan være pludselig at få melasma. Derfor tilbyder vi konsultationer med vores erfarne dermatologer, der kan vejlede dig i den rette behandling samt ordinere en melasmabehandlende creme. Under konsultationen vil dermatologen desuden vurdere, om der er andre behandlinger, såsom IPL, der vil kunne behandle din melasma eller ujævne pigmentering.

Under konsultationen vil vores dermatolog undersøge din hud for at identificere graden af melasma og dertil give dig den bedste vejledning baseret på dine specifikke behov og problematikker.

Få hjælp hos N’AGE-hudlæge

Selvom melasma kan være en udfordring, er det muligt at reducere dets synlighed og forhindre yderligere udvikling. Som den eneste kosmetiske klinik i Danmark med over 21 års erfaring tilbyder N’AGE en bred vifte af behandlinger og professionel rådgivning fra vores erfarne personale, der kan hjælpe dig med at opnå en mere jævn og ensartet hudtone.

Book en konsultation hos N’AGE i dag for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig med at håndtere melasma, eller kontakt os på info@nage.dk. Vores eksperter er klar til at besvare alle dine spørgsmål og give dig den vejledning, du har brug for.

Hvad forårsager melasma?

Melasma skyldes en overproduktion af melanin, det pigment, der giver huden dens farve. Faktorer som hormonelle ændringer, sollys og genetik kan udløse melasma. Det ses ofte på pande, kinder, næse og overlæbe, og det kan være svært at dække med makeup. Selvom melasma ikke er farligt, kan det påvirke din selvtillid og velvære. Melasma er en kompleks hudtilstand, og dens præcise årsager er stadig ikke fuldt ud definitive. Dog er der flere kendte faktorer, der kan udløse eller forværre tilstanden. Fold “læs mere” ud for at se nogle af de mest almindelige årsager til opståen eller forværring af melasma.

Hormonelle forandringer

Hormonelle ændringer er en af de mest kendte årsager til melasma. Det er derfor, at tilstanden ofte opstår hos kvinder, især under graviditet, hvilket har givet melasma det uformelle navn “svangerskabsmaske” eller “graviditetsmaske”. Hormonel prævention såsom p-piller og hormonbehandlinger kan også øge risikoen for melasma, da de påvirker niveauerne af østrogen og progesteron i kroppen.

Soleksponering

Solens ultraviolette stråler er noget af det, der mest bevist kan gøre melasma værre. UV-stråler stimulerer produktionen af melanin, det pigment, der giver huden dens farve. Personer, der har tendens til at få melasma, oplever ofte forværring efter udsættelse for sollys. Dette gør en hyppig påførelse af effektiv solbeskyttelse afgørende for dem, der lider af melasma.

Genetik og hudtype

Genetik spiller også en rolle i udviklingen af melasma. Hvis melasma forekommer i din familie, har du en højere risiko for at udvikle det selv. Dette indikerer, at der kan være en arvelig komponent, der gør nogle mennesker mere modtagelige for denne hudtilstand.

Melasma rammer desuden oftere mennesker med mørkere hudtoner, da de naturligt har og danner mere melanin. Dette er blandt andet årsagen til, at behandling af melasma skal skræddersys til den enkelte, da hudtypen kan påvirke valg af behandling og forventede resultater.

Andre risikofaktorer

Andre faktorer, der kan bidrage til melasma, inkluderer stress, visse lægemidler, og hudplejeprodukter, der irriterer huden. Stress kan påvirke hormonbalancen, hvilket igen kan påvirke melasma. Visse medicinske behandlinger herunder anti-epileptiske lægemidler kan også udløse melasma som en bivirkning.

Resultater med IPL mod pigmentpletter

IPL mod pigmentpletter
Før
Efter
IPL mod pigmentpletter
IPL mod pigmentpletter
Før
Efter
IPL mod pigmentpletter

Behandling af pigmentforandringer

Det er altafgørende, at du kommer til en konsultation hos en hudlæge, hvis du ønsker at reducere din melasma. Her determineres det nemlig, hvorvidt dine pigmentforandringer skyldes hormonelle forandringer (melasma) eller blot solskader. Ud fra dette vil du kunne blive tilbudt en passende behandling.

En af de mest efterspurgte behandlinger til at reducere pigmentforandringer og mørke pletter i huden er IPL, som står for Intense Pulsed Light. Det er en teknologi, der bruger lysbølger til at identificere og målrette uregelmæssige pigmenter i huden, der som regel skyldes solskader. Når lysbølgen rammer det farvede område i huden, omdannes energien til varme, hvilket ødelægger det uønskede pigment. IPL er særligt effektivt til behandling af pigmentpletter forårsaget af solskader.

Hos N’AGE anvender vi Ellipse Nordlys, der er kendt for at være et af de mest effektive og sikre IPL-apparater på markedet. Ellipse Nordlys har vist klinisk dokumenteret succes med at reducere pigmentpletter og kan anvendes til at behandle solskader på forskellige områder af kroppen.

Resultaterne med IPL viser en betydelig reduktion eller fuldstændig fjernelse af pigmentpletter. Lysbølgerne absorberes af pigmentet i de områder, hvor der er misfarvning, hvilket resulterer i en jævnere hudtone. For at opnå det bedste resultat kræves normalt 2-4 behandlinger med intervaller på cirka 4 uger. Du vil begynde at se forbedringer efter hver behandling, men det endelige resultat bliver tydeligt efter den sidste session. Det er vigtigt at starte IPL-behandling uden for sommersæsonen, da huden ikke bør udsættes for sollys i mindst 4 uger efter hver behandling.

Priser til reduktion af melasma og pigment

Konsultation ved kosmetisk sygeplejerske om mulig behandling
GRATIS
Konsultation ved dermatolog inkl. behandlingscreme
3.600 DKK
IPL hele ansigtet
2.900 DKK
IPL underansigt
2.200 DKK
IPL kinder
1.900 DKK
IPL pande
1.900 DKK
IPL enkelte pletter
1.500 DKK
Bestil gratis konsultation

Hudpleje til pigmentforandringer

Ud over den behandlende creme mod melasma, som du vil få hos en dermatolog, er det alfa og omega at passe på sin hud hver dag. Hyppig påføring af solbeskyttelse hver eneste dag er det absolut vigtigste, du kan gøre for din hud – især i din behandling af melasma. På N’AGE SHOP kan du finde produkter til solskader og pigmentering, der lysner og ensarter huden. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvilke tre produkter vi hos N’AGE anbefaler til en start:

Step 1: Forebyggelse

  • Phloretin CF

Solskader skal ikke kun behandles – de skal også forebygges. Efter rens af huden får du med Phloretin CF fra SkinCeuticals en potent sammensætning af antioxidanter, der neutraliserer frie radikaler. Frie radikaler er skadelige molekyler, der findes i luften, og som nedbryder hudens barriere og forårsager for tidlig aldring af huden.

Antioxidantserummet styrker hudens naturlige immunforsvar, samtidig med at det effektivt modvirker netop pigmentforandringer. Kosmetisk sygeplejerske Iben Flarup har en helt personlig anbefaling af serummet, der har afhjulpet hendes melasma:

– Phloretin CF er uundværlig for mig i min hudplejerutine – sammen med den og solbeskyttelse er jeg kommet af med stort set alt min melasma!

melasma produkt

Step 2: Korrigering

  • Brightalive Skin Brightener

Som andet led i din behandling af melasma og pigmentforandringer ved hjælp af hudpleje anbefaler vi hos N’AGE, at du anvender korrigerende produkter. Her anvendes ofte produkter med den potente ingrediens retinol, der bl.a. lysner huden ved at stimulere cellefornyelsen. ZO Skin Health har retinolprodukter målrettet solskadet og pigmenteret hud, men de tilbyder også Brightalive Skin Brightener, der med sin avancerede formulering målrettet bekæmper pigmentering og mørke pletter uden brug af retinol.

melasma produkt

Step 3: Solbeskyttelse

  • Broad Spectrum Sunscreen SPF50

Broad Spectrum Sunscreen SPF50 fra ZO Skin Health er en let solbeskyttelse, der har en bredspektret beskyttelse mod både UVA- og UVB-filtre samt mod blåt og infrarødt lys. Solbeskyttelsen sikrer således huden mod alle de stråler, der kan medføre pigmentpletter.

melasma hudpleje

Alle produkter kan købes i vores klinikker eller hos vores online hudplejeunivers N’AGE SHOP.

Er du i tvivl om, om din nuværende hudplejerutine er virksom nok til din hud, er vores dygtige personale i klinikkerne altid klar til at give dig god rådgivning om hudpleje målrettet dine behov!

Spørgsmål og svar om behandlinger til pigmentforandringer

Hvordan ved jeg, hvilken type pigmentforandringer jeg har?

Pigmentforandringer opstår, så snart cellerne i huden producerer for meget, eller en ujævn mængde af pigment. Overordnet set er der to typer af pigmentforandringer:

• Solskader – viser sig ofte ved en generel ujævn hudtone og diffus pigmentering. Solskader er den hyppigste årsag til pigmentforandringer.

• Hormonforandringer (melasma) – viser sig ofte som plamager, der kan sammenlignes med afmærkningerne af et landkort. Ofte giver hormonelle forandringer større plamager i panden, på kinden eller over læben, som ligger dybt. Hormonbetingede pigmentpletter kan optræde i forbindelse med graviditet eller brug af hormonel prævention som for eksempel p-piller. For nogle har p-piller den bivirkning at give mørke pletter og forandringer i huden, og mange ved netop ikke at p-piller er synderen. Pigmentpletter kan forsvinde af sig selv, være vedvarende eller komme igen med mellemrum.

For at få afgjort, hvilken type pigmentpletter der er tale om, vil en indledende konsultation være nødvendig. Alt efter hvilken type pigmentpletter, du har, vil et personligt behandlingsforløb blive tilrettelagt dig og din hud.

Hvad er melasma, og hvad forårsager det?

Melasma er en hudtilstand, der er kendetegnet ved mørke pletter eller misfarvning på huden, ofte i ansigtet. Det skyldes overproduktion af melanin, det pigment, der giver huden sin farve. Hormonelle ændringer, soleksponering og genetik er almindelige årsager til melasma. Det er især almindeligt hos kvinder, især under graviditet eller hormonbehandlinger.

Hvordan kan melasma behandles?

Der findes forskellige behandlingsmuligheder for melasma, men det afhænger af din hudtype, graden af melasma og andre individuelle faktorer. Behandlinger kan inkludere topiske cremer, du får udleveret hos en dermatolog og IPL. Det er vigtigt at konsultere en dermatolog for at finde den bedste behandlingsplan for dig.

Kan melasma forsvinde af sig selv?

Hos de fleste vil melasma aftage efter graviditet eller endt hormonprævention. Men for nogle er melasma en vedvarende tilstand, der kræver behandling for at reducere eller fjerne misfarvningen. Forebyggelse via potente antioxidanter og vedvarende brug af solbeskyttelse er altafgørende for at forhindre forværring.

Hvordan kan jeg forebygge melasma?

Den absolut bedste måde at forebygge melasma på er ved at beskytte din hud mod solen. Brug en bredspektret solcreme med høj SPF dagligt, og undgå direkte soleksponering, især i timerne med høj intensitet. Dertil kommer antioxidant beskyttelse mod skadelige partikler og korrigerende, lysnende produkter.

Andre forebyggende tiltag inkluderer at bære beskyttende tøj og hatte samt at undgå hormonelle udløsere, hvis det er muligt. Ved at opretholde en stabil hudplejerutine og konsultere en hudspecialist hos N’AGE kan du med største effekt forebygge melasma.

Tak til vores mange glade kunder

5
24 timer siden
Tjekket og professionelle
Tjekket, grundig i forklaring om processen. Trygt og professionelt. ...
Anne Hjort
5
4 dage siden
Super profesionelle
Super profesionelle, ærlige og dygtige. ...
ANNE SOPHIE VAN DEN HOOGEN
5
15. nov 2024
Venlig og professionel
Jeg blev modtaget med den perfekte kombination af venlighed og professionalisme. ...
Malene
5
15. nov 2024
Det var fantastik oplevelse i med dem
Det var fantastik oplevelse i med dem ...
Kimely Vo
5
14. nov 2024
Trygt og professionelt
Trygt og professionelt fra start til slut. De varmeste anbefalinger. ...
Sofie
5
11. nov 2024
Super fin og venlig behandling i…
Super fin og venlig behandling i Lyngby… føler mig velkommen 😊 ...
Helle
5
10. nov 2024
Virkelig skøn oplevelse
Kære N’age (Liv), Tak for en virkelig god oplevelse, hvor jeg blev taget godt i...
Tina Bay Worsøe
5
10. nov 2024
Pleasure of visiting N'AGE
I recently had the pleasure of visiting N'AGE, and I wanted to share my positive...
Lütfiye Vagner
5
10. nov 2024
Man føler meget velkommen hos N’AGE top…
Man føler meget velkommen hos N’AGE top professionelle, grundige, trygt og behageligt Jeg vil aldrig...
Tanja Eleonora Spang
5
10. nov 2024
Trygt
Trygt. Professionelt ...
birgit heinskou