Kemisk peelingKemisk peeling

Kemisk peeling

Hvis din hud har mistet sin glød, er solskadet med rynker og pigmentering eller er skæmmet af akne-ar og forstørrede porer, så kan en kemisk peeling være løsningen til din hud. Hos N’AGE tilbyder vi flere forskellige kemiske peelings, og vi skræddersyer behandlingsforløbet specifikt til din hudtype og problematik.

HVAD ER EN PEELING?

Kemiske peelings vinder frem internationalt, fordi de kommer i mange styrker og simpelt og effektivt reducerer alt fra akne-ar til solskader og forbedrer hudens glød og vitalitet. Kemiske peelings er lavet til at eksfoliere din hud i forskellige grader afhængig af din hudtilstand, således at den igen fremstår ensartet og med en flot glød. Fælles for peelings er, at huden bliver stimuleret til selvfornyelse af kollagen og elastin, som er vores huds byggesten, og som vi mister, i takt med at vi ældes.

Peelings findes i forskellige styrker og varianter, som vælges ud fra hudtype og det resultat, du gerne vil opnå.

Hvad gør kemiske peelings?

Hos N’AGE har vi tre forskellige peelings, der bruges til forskellige problematikker. Salicylsyrepeelingen er god til dig, der døjer med uren hud, mens TCA-peelingen er ideel til dig, der har pigmentskjolder efter solskader. Vores Milk Peel giver din hud et cellefornyende boost og er god i kombination med mange af vores andre behandlinger for en flot glød året rundt.

Salicylsyrepeeling

Salicylsyrepeeling er en mediumstyrke peeling, der er velegnet til hud med pigmentskjolder, store porer og uren hud, samt hud der trænger til lidt ungdommelig glød. Salicylsyrepeeling stimulerer huden til selvfornyelse, reducerer pigmentskjolder, minimerer porer og dæmper uren hud.

Salicylsyrepeeling er særligt egnet til at reducere:

  • fine linjer
  • pigmentskjolder
  • forstørrede porer
  • uren hud

En peeling mod akne

Døjer du med urenheder og har tendens til fedtet hud? Så er salicylpeelingen den rette til dig. Salicylsyre er en BHA-syre, der desinficerer porerne i dybden og bekæmper overproduktion af olie i huden. Det betyder, at din hud bliver renset grundigt, hvilket reducerer urenheder, mens den også forebygger ny akne. Salicylsyre er desuden også en vigtig spiller i hudpleje, der bekæmper urenheder. Du kan finde klinisk hudpleje målrettet urenheder på N’AGE SHOP.

Akne er en hudtilstand, der kan vise sig på forskellige måder – både i mild, moderat og alvorlig grad. Uanset i hvilken grad er det vigtigt, at du får renset din hud godt igennem. Inden din peeling skal du til en konsultation hos en af vores kosmetiske sygeplejersker, der kan vurdere, om en salicylsyrepeeling er den rette til din hud. Vi anbefaler naturligvis altid, at du har forhørt dig hos din læge, hvis din akne er moderat til alvorlig.

INDEN BEHANDLINGEN

Du skal i henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds regler til konsultation hos en af N’AGEs kosmetiske sygeplejersker inden din behandling. Konsultationen er gratis og uforpligtende. Her vil vi vurdere din hud og tale med dig om, hvad du kan forvente af resultat. Inden din konsultation skal du også læse og downloade samtykkeerklæringen for peelings.

Du må ikke have selvbruner på eller have været i solen i to uger op til behandlingen.

SELVE BEHANDLINGEN

Peelingen påføres huden med en pensel og neutraliseres igen efter et par minutter – mens peelingen er på, kan man føle en let brændende fornemmelse i huden. I dagene efter en behandling kan huden være en lille smule rød og skalle lidt af – langt de fleste vil dog bare opleve, at huden føles mere glat og har en fin glød. Alt efter din hudtype og problem kan behandlingen enten foretages en gang imellem i stedet for en ansigtsbehandling eller som et forløb med gentagne behandlinger med 3-4 ugers mellemrum, hvor man kommer mere i dybden med et problem.

EFTER BEHANDLINGEN

I dagene efter behandlingen vil huden have en let rødme, og den kan skalle i 3-4 dage. I disse dage bruges en creme, som du får med hjem fra N’AGE. Huden vil derefter få sin fine glød og blive mere glat. Det er vigtigt, at du i de efterfølgende ti dage beskytter din hud mod solen med minimum solfaktor 30. Denne kan købes i klinikken eller på vores webshop her.

N’AGEs dygtige personale kan i forbindelse med behandlingen sammensætte et hudplejeprogram med produkter tilpasset din hud, som du kan anvende for at vedligeholde resultatet længst muligt.

Hvor tit kan man få lavet behandlingen?

Alt efter din hudtype og problem kan behandlingen enten foretages en gang imellem i stedet for en ansigtsbehandling eller som en kur med gentagne behandlinger med 3-4 ugers mellemrum, hvor man kan komme mere i dybden med et problem.

TCA-peeling

TCA (trikloreddikesyre) er en syre, som kontrolleret afsliber det yderste døde hudcellelag og derved stimulerer til ny, opstrammende bindevævsdannelse i huden. Ved at tilpasse koncentrationen af TCA, behandlingstid og påføringsmetode kan behandlingen tilpasses den enkeltes behov. TCA-peeling virker hudforyngende ved at forbedre linjer, små rynker, pigmentforandringer, store porer og ar.

DEN ER SÆRLIGT EGNET TIL AT FORBEDRE:

  • solskadet hud
  • moderate rynker og linjer
  • pigmentforandringer
  • forstørrede porer
  • ar fra akne
  • andre typer ar
  • gløden i huden

Ideel peeling til ar fra akne

Aknear er den irriterende bivirkning fra at have døjet med akne. Der er flere måder, du kan reducere dine aknear hos N’AGE – blandt andet anbefaler vi laserbehandlingen Fraxel, der reducerer ar og forfiner hudstrukturen. Et af alternativerne til Fraxel er dog TCA-peelingen, der forbedrer hudstrukturen og reducerer ar fra akne. Til din indledende konsultation med en kosmetisk sygeplejerske vil dine ar blive vurderet, og du vil blive vejledt i, hvilken behandling der er den helt rette til dine ar.

Vi anbefaler desuden altid, at du plejer dine aknear med effektiv klinisk hudpleje – det kan du finde på N’AGE SHOP her.

HVOR BRUGES TCA-PEELING?

Behandlingen bruges på/i:

  • ansigtet
  • halsen
  • øverste del af brystet
  • hænderne

Denne type peeling bruges til behandling af solskadet og hyperpigmenteret hud, mat og let rynket hud, der trænger til foryngelse, store porer og ar. TCA-peeling giver en medium-overfladisk til dybere fornyelse og opstrammende effekt af huden samt glød. Behandlingen bruges overvejende i ansigtet, men kan også bruges til hals, øverste del af brystet og håndrygge.

Før behandlingen skal du til en konsultation ved en af vores dermatologer, hvor behandlingen planlægges.

Efter behandlingen skal huden smøres flere gange med en cremeserie fra Dermaceutic i 3-7 dage. Hvor længe afhænger af din hudtype, samt hvor dyb en behandling der er foretaget.

INDEN BEHANDLINGEN

Du skal i henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds regler konsulteres hos en af vores hudlæger inden en TCA-peeling. Udover den kosmetiske vejledning vil du blive informeret både mundtligt og skriftligt om behandlingen. Herefter har du en betænkningstid på minimum en uge, inden du kan få foretaget selve peelingen. Konsultationen er en del af vores service og kan bookes her. Derudover skal du downloade og læse samtykkeerklæringen for TCA-peeling inden din behandling.

EFTER BEHANDLINGEN

Der anbefales ingen motion, varme bade eller sauna i op til et døgn efter behandlingen. Efter en TCA-peeling kan huden klø og opleves tør. Ved akne-tilfælde kan der forekomme en udrensningsproces i form af opblussen. Dette er midlertidigt og aftager inden for en uge. Afhængig af peelingstyrke kan du få alt fra ingen afskalning til svær afskalning af huden. Ved de dybere kemiske peelings vil huden føles stram de første dage efter behandlingen, og huden kan blive mørkere – måske i skjolder. Efter 3-4 dage begynder huden at afskalle. Dette fortsætter i omkring en uge.

For at opnå det optimale resultat vil det for de fleste være nødvendigt at gentage TCA-behandlingen 2-3 gange. Du skal være meget omhyggelig med at beskytte huden med høj solfaktor i rigelige mængder (faktor 25-50 med både UVA og UVB) ved udsættelse for sol. Bivirkninger af en peeling afhænger af typen og styrken af peelingen: Jo mildere en peeling er, desto mindre er risikoen for bivirkninger. For at minimere risikoen for bivirkninger anvender vi udelukkende velafprøvede peelinger og har erfarne behandlere.

Milk Peel

Vores Milk Peel giver din hud et cellefornyende boost og er god i kombination med mange af vores andre behandlinger for en flot glød året rundt. Peelingen er en mild peeling, der består af glykolsyre, salicylsyre og mælkesyre. Milk Peel stimulerer hudens kollagenproduktion og mindsker fine linjer og rynker. Den eksfolierer huden blidt, og efterlader huden med en pænere glød og jævn hudtone.

Behandlingen kan fint stå alene, men den kan også bruges som et behandlingsforløb.

Den er særligt egnet til at reducere:

  • fine linjer
  • rynker
  • uren hud
  • ujævn hudstruktur

FØR BEHANDLINGEN

Du skal i henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds regler til konsultation hos en af N’AGEs kosmetiske sygeplejersker inden din behandling. Konsultationen er gratis og uforpligtende. Her vil vi vurdere din hud og tale med dig om, hvad du kan forvente af resultat. Inden din konsultation skal du også læse og downloade samtykkeerklæringen for peelings.

EFTER BEHANDLINGEN

Efter behandlingen skal du undgå sollys i ca. 10 dage. Vi anbefaler at du bruger solfaktor, gerne SPF 50. Huden afskaller ikke efter behandlingen.

Resultater med peelings

TCA-peeling
Før
Efter
TCA-peeling
Resultat efter 30 dage med én TCA-peeling
TCA-peeling
Før
Efter
TCA-peeling
Resultat efter 30 dage med én TCA-peeling
Salicylsyrepeeling
Før
Efter
Salicylsyrepeeling
Efter salicylsyrepeeling-forløb à tre behandlinger

Priser på peelings

Konsultation i forbindelse med mulig behandling
GRATIS
TCA-peeling styrke 20 % – første behandling
5.500 DKK
TCA-peeling styrke 20 % – anden behandling
3.500 DKK
TCA-peeling styrke 30 % – første behandling
5.500 DKK
TCA-peeling styrke 30 % – anden behandling
3.500 DKK
Salicylsyrepeeling
2.100 DKK
Milk Peel
1.400 DKK
Bestil gratis konsultation

Dit behandlingsforløb med peelings

Hos N’AGE starter du altid med en gratis og uforpligtende konsultation. Afhængigt af hvilken peeling du ønsker, skal du til konsultation hos enten en af vores hudlæger eller en af vores sygeplejersker. Her vurderer de, hvad der passer til dig og dit ansigt og sætter god tid af til at drøfte dine ønsker og muligheder. Når du er klar til selve behandlingen, er der afsat god tid, så du er tryg i hele forløbet. Efter behandlingen tilbydes du altid en kontroltid, så vi kan følge op på, at resultatet er blevet præcist, som du ønskede.

Behandlingstid
Behandlingstid
Den konkrete behandlingstid er på cirka 15 minutter
Cirka 15 minutter
Restitutionstid
Restitutionstid
Der er cirka en uges restitutionstid ved denne behandling
Cirka en uge
Resultat
Resultat
Efter cirka en uge kan du se det endelige resultat
Cirka en uge
Holdbarhed
Holdbarhed
Permanent, hvis den gentages 3-4 gange i starten
Permanent

Peelings er gode til at

  • reducere synligheden af rynker, ar og strækmærker
  • reducere ar fra akne
  • reducere ujævnhed i hudens struktur
  • opstramme huden let
  • give huden et cellefornyende boost
  • formindske porer og give glød
  • reducere ujævn pigmentering
peelings

Spørgsmål og svar til peelings

Hvilke slags peelings har I?

Hos N’AGE har vi tre slags peelings: TCA-peeling, salicylsyrepeeling og Milk Peel.

Hvilken peeling passer til mig?

En TCA-peeling er særligt egnet til at forbedre solskadet hud, moderate rynker og linjer, pigmentforandringer, forstørrede porer, ar og gløden i huden i ansigtet, på halsen, øverste del af brystet og hænderne. Salicylsyrepeelingen er især god til dig, der gerne vil have reduceret fine linjer eller uren hud.

Bliver jeg rød i ansigtet efter en peeling?

Efter TCA-peeling anbefales det, at du op til et døgn efter behandlingen undgår motion, varme bade og sauna. Din hud vil være tør og kan klø, samtidig med at der kan forekomme en opblussen af akne. Disse gener aftager inden for en uge. Efter en salicylsyrepeeling vil din hud være en anelse rød og kan skalle i de efterfølgende 3-4 dage. Du får en creme med hjem fra N’AGE, som hjælper på det. Det er vigtigt, at du i de første 10 dage efter behandlingen beskytter din hud mod solen med minimum solfaktor 30. Behandlingen kan du få foretaget året rundt, men det er altid en god ide at huske en solfaktor. Hvilken peeling der passer præcis til dig og din hud, kan vi bedst vurdere til en gratis konsultation.

Hvor tit skal jeg have gentaget behandlingen?

For at opnå det mest optimale resultat med TCA-peeling vil det for de fleste være nødvendigt at gentage behandlingen 2-3 gange. Med en salicylsyrepeeling afhænger det af din hudtype og problemområde, men regn med en behandling hver tredje eller fjerde uge.

Kan man behandle ar fra akne med peelings?

Ja. Kemiske peelings anvendes ofte til at reducere ar fra akne. Dette gøres med en TCA-peeling.

Videoer til dig, som overvejer et behandlingsforløb

konsultation

Hvad er første step?

Det første step er, at du kommer ind til en gratis konsultation.
Velkommen til N'AGE

Velkommen til N’AGE

Lær os bedre at kende.

Tak til vores mange glade kunder

5
2 dage siden
Very professional
Very professional and friendly staff. All my queries were answered and I felt very at...
Linda
5
3 dage siden
Smuk butik
Smuk butik, følte mig i gode hænder. Flot resultat. til min første skønhedsbehandling var det...
Amanda
5
21. okt 2024
N’AGE Risskov
Mine varmeste anbefalinger går til dygtige Ussa🙏 ...
Runa Enevoldsen
5
13. okt 2024
Tænk at et sted kan være så omsorgsfuld…
Tænk at et sted kan være så omsorgsfuld og et produkt som er Fantastisk altid...
Henrik Frederiksen
5
12. okt 2024
Super god oplevelse med god service😊
Super god oplevelse med god service😊 ...
maria
5
12. okt 2024
Personaler er meget professionelle og…
Personaler er meget professionelle og søde og meget hjælpsomme. De er gode til rådgivning og...
Alma
5
10. okt 2024
N’age springer alle grænserne for hvad…
N’age springer alle grænserne for hvad en god og personlig service er! Jeg giver min...
Signe
5
08. okt 2024
Fantastisk vejledning og behandling
Fantastisk, professionel og samtidig personlig service. Et meget opmærksomt personale. God vejledning. Virkelig god og...
H. Nielsen
5
01. okt 2024
Altid en vidunderlig oplevelse ved…
Altid en vidunderlig oplevelse ved Nage. Jeg bliver behandlet ved Emma, og hun giver bare...
Mie Kristine Jeppesen
5
30. sep 2024
Dejlig oplevelse
Behagelige, rolige og pæne lokaler. Sød velkomst af receptionisten. Sidst men ikke mindst, kyndig guidance...
Pia