Mød din behandler
Cecilie Anna Thornval
Hos N’AGE Kongens Nytorv kan du møde kosmetisk sygeplejerske Cecilie Anna Thornval, der arbejder med stor omhu, æstetisk sans og en nærværende tilgang til hver enkelt kunde. For Cecilie handler kosmetiske behandlinger om at skabe resultater, der understøtter ansigtets naturlige udtryk og giver et mere friskt, balanceret og velplejet look.
Hendes tilgang bygger på respekt for det individuelle ansigt. Behandlingerne tilpasses derfor altid ud fra dine træk, din hud og det udtryk, du ønsker at bevare. Målet er ikke at ændre, hvem du er, men at fremhæve dine naturlige kvaliteter på en diskret og harmonisk måde.
I dette blogindlæg kan du lære Cecilie bedre at kende, få et indblik i hendes tilgang til æstetik og behandlinger samt læse hendes bedste råd til dig, der overvejer en kosmetisk behandling.

Kort om Cecilie
Alder: 37 år
Klinik: N’AGE Kongens Nytorv
Børn: 2 børn
Hudtype: Min hud har altid været sensitiv og tør, og jeg har også tendens til rødme samt en mild form for rosacea.
Hvilken behandling ville du aldrig kunne undvære?
“På grund af min rødme har jeg altid været meget glad for IPL-behandlinger. IPL hjælper først og fremmest med at reducere rødme, og varmen fra lyset kan samtidig være med til at mindske synligheden af porer og stimulere kollagenproduktionen, hvilket kan give huden mere glød.
Derudover er jeg også rigtig glad for Profhilo, fordi den giver min tørre hud fugt i dybden, samt botox, som giver mig et mere friskt og veludhvilet udtryk. Det er behandlinger, jeg virkelig ville have svært ved at undvære.”
Hvad er dit bedste hudplejetip?
“Vær konsekvent med din hudpleje, og brug solcreme hver dag – det kan gøre en stor forskel på sigt.”
Cecilies hudplejerutine
Morgen
Hos N’AGE ved vi, hvor vigtigt det er at starte dagen med en målrettet og effektiv hudplejerutine.
- Exfoliating Cleanser
- Complexion Renewal Pads
- AOX Illuminating Serum
- Hydrating Crème
- Ultra Facial UV Defense Sunscreen

Aften
- ZO Gentle Cleanser
- Complexion Renewal Pads
- Daily Power Defense
- Hydrating Crème
- Exfoliating Polish 2- 3 gange om ugen
- Hyaluronic Acid Masks 2- 3 gange om ugen

Hvad er dit ultimative favoritprodukt?
“Det er svært, for jeg ville ikke kunne undvære min renserutine. Uden den fremstår huden ikke med samme glød. Mit ultimative favoritprodukt er nok Hydrating Crème, fordi min hud føles stærkere, mere fugtet og ikke fedtet. Samtidig lægger makeuppen sig så fint på huden bagefter.”
Cecilies bedste råd til dig, der overvejer en kosmetisk behandling
“Mit bedste råd er at vælge en behandler, du føler dig helt tryg ved, og hvor du føler dig hørt og forstået. Det er vigtigt, at der bliver lyttet til dine ønsker, og at du får en grundig vejledning, så du sammen med behandleren kan finde frem til den behandling, der passer bedst til dig og dit ansigt.
For mig handler kosmetiske behandlinger ikke om at forandre sit udseende, men om at fremhæve ansigtets naturlige fortrin og bevare et friskt og naturligt udtryk. Det vigtigste er, at man stadig ligner sig selv – bare som en mere frisk og veludhvilet version.”
