Fjern solskader og pigmentering med IPL

Ujævn pigmentering i huden kan både være et resultat af solskader og hudens naturlige aldringsproces, der resulterer i pigmentpletter eller ”leverpletter”, og også af hormonelle forandringer i kroppen. Solskader i form af pigmentering kan ses som alt fra små fregnelignende pigmentpletter og mindre, ujævne farver i huden til større områder med misfarvning. Vi ved efterhånden alle sammen, at det er vigtigt at beskytte sig mod solen for bedst at bevare sin unge, friske hud. Dog er der stadig mange af os, der ser de første og vedvarende aldringstegn i form af solskader som pigmentpletter, farveforskelle, rynker og fine linjer. Hos N’AGE behandler vi typisk pigmentering med IPL.

ER IPL DEN RETTE BEHANDLING TIL DIN PIGMENTERING?

IPL er især velegnet til behandling af pigmentering og tidlige aldringstegn som fine linjer og rynker, der skyldes for meget eksponering for sol over tid. Har du store pigmentforandringer og markante aldringstegn i form af rynker og slap hud, kan en fraktioneret CO2-laserbehandling være et bedre alternativ.

Hos N’AGE kan vi også behandle pigmentering og pigmentpletter med kemiske peelings som eksempelvis salicylsyre eller TCA eller medicinsk Dermaroller afhængigt på din hudtype og dit udgangspunkt. I mange tilfælde kan disse behandlinger også kombineres med IPL for at forbedre resultatet yderligere.

Hvis dine pigmentpletter skyldes hormonforandringer såsom melasma, skal du undersøges af en speciallæge i klinikken, inden et behandlingsforløb kan planlægges.

Book en tid til en gratis og uforpligtende konsultation hos en af vores dygtige kosmetiske sygeplejersker, og hør, hvilken behandling der passer bedst til din hud og dine ønsker.

ipl behandling pigmentering

Dit behandlingsforløb med IPL

Hos N’AGE starter du altid med en gratis og uforpligtende konsultation med en af vores sygeplejersker. Her vurderer de, hvad der passer til dig og dit ansigt og sætter god tid af til at drøfte dine ønsker og muligheder. Når du er klar til selve behandlingen, er der afsat god tid, så du er tryg i hele forløbet. Efter behandlingen tilbydes du altid en kontroltid, så vi kan følge op på, at resultatet er blevet præcist, som du ønskede.

Behandlingstid
Behandlingstid
Den konkrete behandlingstid er på cirka 15 minutter
Cirka 15 minutter
Restitutionstid
Restitutionstid
Der er stort set ingen restitutionstid ved denne behandling
Stort set ingen
Resultat
Resultat
Efter 4-5 dage kan du se det endelige resultat
4-5 dage
Holdbarhed
Holdbarhed
Behandling med IPL mod pigmentpletter er permanent
Permanent

Hvordan behandler IPL pigmentering?

IPL står for Intense Pulsed Light og er en teknologi, som med lysenergibølger søger og absorberes i ujævne farver i huden såsom pigmentering eller hæmoglobinet i røde karsprængninger. Når lysbølgen rammer det farvede element, udvikles energien til en varme, som destruerer elementet. Det vil sige, at ved behandling af pigmentering absorberes lysbølgerne i selve pigmentet i huden, hvorved pigmentet samler sig og reduceres.

Hos N’AGE benytter vi det bedste, sikreste og mest effektive IPL-apparat på markedet: Ellipse Nordlys. Ellipse Nordlys har en klinisk dokumenteret effekt på behandling af solskader som pigmentforandringer. Vi kan behandle på hele kroppen, men oftest får man solskader på hals, hænder, décolleté og i ansigtet.

Vær opmærksom på, at IPL ikke kan fjerne modermærker. Her henviser vi i stedet til Aleris-Hamlet, som har over 20 års erfaring med både små og store kirurgiske indgreb.

HVILKE RESULTATER KAN DU FORVENTE?

IPL er en særlig effektiv behandlingsform til pigmentering, der er forårsaget af solskader eller din aldringsproces og vil give synlige resultater. Se vores før- og efterbilleder nederst på siden for eksempler.

HVORNÅR VIL DU SE DET ENDELIGE RESULTAT?

Typisk vil et behandlingsforløb af pigmentpletter med IPL kræve 2-4 behandlinger med 4 ugers mellemrum. Efter din første behandling vil du kunne se en forandring i din hud, men det endelige resultat af din behandling vil først være synligt efter din sidste behandling i forløbet.

Inden din behandling med IPL mod pigmentering

Inden din behandling med IPL mod pigmentering skal du i henhold til Styrelsen for Patientsikkerheds regler til en konsultation hos en kosmetisk sygeplejerske eller en hudlæge, som kan vurdere, hvilken form for pigmentforandring du har. Udover den kosmetiske vejledning vil du blive informeret både mundtligt og skriftligt om vejledningen. Herefter har du en betænkningstid på minimum 48 timer, inden du kan få foretaget selve behandlingen. Konsultationen er en del af vores service og kan bookes her. Derudover skal du downloade og læse samtykkeerklæringen for IPL.

Om IPL-behandlingen

Behandlingen foretages altid af erfarne N’AGE-hudlæger. Ved din første behandling undersøges pigmentpletterne med et dermatoskop, og behandlingsforløbet planlægges.

I dagene efter behandlingen kan man se, at pigmentet trækker sig sammen i huden. Pigmenteringen vil derfor umiddelbart synes mørkere efter din IPL-behandling. I løbet af de følgende 1-2 uger vil du mærke en lettere afskalning af de pigmenterede hudceller, og din hudtone vil være synligt forbedret.

Din hud vil være mere lysfølsom end normalt i op til 4 uger efter din behandling. Derfor er det vigtigt at beskytte sin hud med både høj solbeskyttelse og rigeligt fugt for at beskytte og bevare resultatet samt undgå yderligere solskader. Vores dygtige personale kan rådgive dig om, hvilke produkter der er bedst for dig.

Hvor mange IPL-behandlinger kræver det for at komme af med pigmentering?

For det bedste resultat skal behandlingen gentages 2-4 gange med en måneds interval mellem hver behandling. Flere IPL-behandlinger kræves for pigmentering, da resultater opnås gradvist. Huden reagerer forskelligt, og flere sessioner muliggør en målrettet nedbrydning af pigmentceller over tid, hvilket resulterer i en mere ensartet og reduceret pigmentering uden at beskadige omkringliggende hud.

VIGTIG INFO INDEN BEHANDLINGSOPSTART

Hvis din hud er solbrun på grund af solarium, solbadning eller selvbruner, kan der opstå pigmentpletter ved brug af IPL. Derfor skal din hud have sin naturlige farve, når du får foretaget dine behandlinger. Vi kan godt behandle dig, hvis du har naturlig mørk hud.

Vi udfører ikke behandlingen på gravide eller ammende.

Download samtykkeerklæringen for IPL-behandling her

Resultater med IPL mod pigmentforandringer

IPL mod pigmentpletter
Før
Efter
IPL mod pigmentpletter
Kunden er behandlet tre gange med IPL mod pigmentforandringer.
IPL mod pigmentpletter
Før
Efter
IPL mod pigmentpletter
Kunden er behandlet fire gange med IPL mod pigmentforandringer.
IPL mod pigmentpletter
Før
Efter
IPL mod pigmentpletter
Kunden er behandlet tre gange med IPL mod pigmentforandringer.
IPL mod pigmentforandringer
Før
Efter
IPL mod pigmentforandringer
Kunden er behandlet en gang med IPL mod pigmentforandringer.

Priser på IPL mod pigmentforandringer

Konsultation ved kosmetisk sygeplejerske
GRATIS
Hele ansigtet
2.900 DKK
Kinder
1.900 DKK
Pande
1.900 DKK
Enkelte pletter
1.500 DKK
Hals
2.400 DKK
Bryst
2.400 DKK
Hals og bryst
3.600 DKK
Arme
5.600 DKK
Underarme
3.500 DKK
Hænder
2.200 DKK
Underansigt
2.200 DKK
Konsultation ved dermatolog
3.600 DKK
Bestil gratis konsultation

Andre behandlinger vi bruger IPL-teknologien til

Hårfjerning

Med IPL kan du vinke farvel til uønsket hårvækst på kroppen eller i ansigtet.

Karsprængninger og rødme i ansigtet

IPL Ellipse Nordlys kan reducere både karsprængninger og generel rødme i ansigtet. Med teknologien opvarmes karret til 70 grader, hvorefter blodet koagulerer og nedbrydes. Metoden er den sikreste på markedet og er specielt egnet til alle former for karsprængninger i ansigtet og på øvre del af kroppen. Har du større blå eller lilla karsprængninger på benene, så anvender vi i stedet mikrosklerosering.

Ar

Med IPL er det også muligt at lysne røde ar og akne-ar, så de synes finere og mindre synlige. Behandlingen foregår ved, at lysbølgerne absorberes af det røde pigment i arret, hvorved karrene i arret opvarmes og destrueres. Metoden kan også anvendes til at lysne røde og meget tydelige strækmærker.

Rejuvenation (generel hudforyngelse)

IPL Rejuvenation er en mild hudforyngende behandling, som styrker og stimulerer hudens egne celler og bindevæv, samtidig med at den fjerner små karsprængninger og korrigerer lette ujævnheder i pigmenten. Huden boostes indefra og vil efter behandlingen fremstå friskere, glattere og mere jævn i farven. Perfekt til dig, der synes, at din hud trænger til en generel opfriskning eller som supplement til andre af vores kosmetiske behandlinger.

Sådan forebygger du pigmentering – og forlænger dit IPL-resultat

Forebyggelse af pigmentering begynder og ender altid med beskyttelse mod solen. Anvend altid bredspektret solcreme med høj SPF, og brug solbeskyttende tøj og hatte for at reducere eksponeringen for UV-stråler, som kan forværre pigmenteringsproblemer. Effektiv solbeskyttelse og hudfornyende behandlinger – herunder IPL og andre laserbehandlinger giver dig de optimale resultater.

Kombinationen af forebyggende foranstaltninger og IPL-behandlinger er nøglen til at reducere pigmentering effektivt. Ved at beskytte huden mod solens skadelige virkninger reduceres risikoen for yderligere pigmentering. IPL-behandlinger hjælper med at målrette og reducere eksisterende pigmentering, hvilket resulterer i en mere ensartet og klar hudtone over tid.

Det er vigtigt at konsultere en hudplejeekspert eller en kvalificeret behandler for at få en individuel vurdering af din pigmentering og for at udvikle en skræddersyet behandlingsplan. Sammen med solbeskyttelse og god klinisk hudpleje er IPL-behandlinger en vej til både forebyggelse og behandling af pigmentering.

Hudpleje til pigmentering efter IPL

På N’AGE SHOP forhandler vi klinisk hudpleje til pigmentering bl.a. fra SkinCeuticals og ZO Skin Health.

Produkter fra SkinCeuticals til pigmentering:

  • Discoloration Defense Serum: Indeholder aktive ingredienser som tranexaminsyre og niacinamid, der reducerer synlig pigmentering og forbedrer hudens ensartethed.
  • Phloretin CF: Antioxidantserum, der beskytter mod miljømæssige påvirkninger, mindsker misfarvning og reducerer synlige tegn på ældning.
  • Glycolic 10 Renew Overnight: En eksfolierende natcreme, der fornyer og lysner huden ved at stimulere cellefornyelse og forbedre hudens tekstur og glathed.

Produkter fra ZO Skin Health til pigmentering:

  • Brightalive Skin Brightener: Reducerer fremkomsten af pigmentering og booster hudens glød med eksfolierende og lysnende ingredienser som glykol- og mælkesyre
  • Enzymatic Peel: Skånsom, men effektiv peeling, der bruger enzymatiske og kemiske eksfolierende ingredienser til at ensarte og forbedre hudens udseende ved at stimulere cellefornyelsen.
  • Complexion Renewal Pads: Eksfolierende pads, der indeholder en blanding af salicylsyre og glykolsyre, som effektivt fjerner døde hudceller, renser porerne og lysner huden.

Begge mærker tilbyder avanceret klinisk hudpleje, der målrettet reducerer pigmentering ved at hæmme produktionen af melanin og stimulere cellefornyelse. Konsistent brug af disse produkter i kombination med solbeskyttelse kan reducere synlige mørke pigmentpletter og forbedre hudens ensartethed. Det anbefales altid at konsultere en hudplejeekspert for at finde de helt rigtige produkter og behandlinger til ens individuelle hudtype og pigmentering.

Videoer om solskader og pigmentpletter

ipl pigmentering konsultation

Ida fortæller om solskader

Hør Ida Bille Brahe fortælle om solskader.
konsultation spejl

Hvad er første step?

Det første step er, at du kommer ind til en gratis konsultation. Vi kan allerbedst vejlede dig i dine pigmentforandringer eller solskader, når du sidder foran os.

Tak til vores mange glade kunder

5
23 timer siden
Meget tilfreds med Nage behandlinger og…
Meget tilfreds med Nage behandlinger og så gør det jo heller ikke noget at det...
Inge Eltong
5
2 dage siden
Es excelente resultados muy buena…
Es excelente resultados muy buena atención me encanta se los recomiendo ❤️❤️ ...
Elisa Torres
5
4 dage siden
Altid god kundeservice hos Nage
Altid god kundeservice hos Nage, og dygtig faglighed. Kan varmt anbefale Nage, hvis du vil...
Gitte
5
28. nov 2024
Første besøg hos N’age
Det var mit første besøg hos N’age, som var en meget gennemført og positiv oplevelse...
Tanja Martinussen
5
28. nov 2024
Fantastisk modtagelse af Malene Due.
Fantastisk modtagelse af Malene Due. Hyggelig og nærværende første konsultation, og ikke mindst grundig og...
Lene
5
25. nov 2024
Altid god og meget kompetent…
Altid god og meget kompetent rådgivning, vejledning og behandling. Vh Berit - en meget tilfreds...
Berit Aare
5
24. nov 2024
Kun godt - N’AGE i Østerbro
Jeg har været hos N’AGE i Østerbro og begge gange har det været en meget...
Mathilde
5
24. nov 2024
Meget professionelt og imødekommende
Meget professionel, grundig og serviceminded gennemgang af muligheder. Man føler sig virkelig velkommen og varmt...
Charlotte
5
24. nov 2024
Det er trygt og professionelt hos Nage
Det er trygt og professionelt hos Nage. Jeg fik denne gang behandling af Katrine i...
Julie Andersen
5
23. nov 2024
Malene er simpelthen den bedste til…
Malene er simpelthen den bedste til kosmetiske sygeplejerske! Jeg har af flere omgange fået lavet...
Signe