Få filler i kæbelinjen hos N’AGE

Overvejer du filler i kæbelinjen? En smuk og markeret kæbelinje er desværre ikke altid givet fra naturens side, og selv de naturligt skarpe kæbelinjer vil med alderen blive mindre fremtrædende. Derfor er der flere og flere, der tyr til filler i kæbelinjen. Denne ekstra fylde giver en naturlig skygge, så dit ansigt ser både slankere, mere harmonisk og mere kontureret ud. Mange får desuden en optisk dobbelthage af at have et vigende kæbeparti, da kæben og huden under hagen går i ét. En tydeligere markering af kæben kan derfor reducere dobbelthagen.

filler kæbelinje

Farvel til hamsterkinder med filler i kæben

N’AGE er Danmarks mest erfarne kosmetiske klinik, og vi laver udelukkende naturlige resultater, der passer til lige præcis dit ansigts proportioner. Vi garanterer derfor en naturlig markering med filler i kæbelinjen, der fremhæver enten feminine eller maskuline træk. Vores erfaring og faglighed betyder, at du ikke behøver at frygte et resultat, der ikke klæder dig. Vores kosmetiske sygeplejersker lægger kun filler de steder, der er brug for det, og lytter til dine tanker, ønsker og behov gennem hele behandlingsforløbet, som starter med en indledende, gratis og uforpligtende konsultation.

Den filler, vi anvender, hedder Restylane og består af 98 % vand og 2 % hyaluronsyre. Restylane er en ikke-permanent filler i gelkonsistens, der giver både fylde, form og fugt til huden. Fugten kommer af, at hyaluronsyre, som findes naturligt i huden, er et fugtbindende sukkerstof, der kan binde op til 1.000 gange sin egen vægt i vand. Hyaluronsyre er samtidig med til at stimulere dannelsen af kollagen og elastin i huden, som er det, der gør huden elastisk, spændstig og modstandsdygtig. At Restylane er ikke-permanent, betyder, at filleren med tiden nedbrydes helt naturligt i huden.

Med alderen mister mange også fastheden i underansigtet, der kan give såkaldte ’hamsterkinder’ eller ’hamsterposer’. Her anvender vi Ultherapy, der giver et naturligt løft ved hjælp af ultralyd. Ultherapy i samspil med filler giver kæbelinjen en flot markering, og vi behandler derfor ofte filler i kombination med andre foryngende behandlinger.

Filler i kæben – før og efter

kæbelinje
Før
Efter
Filler i kæben
Denne kunde har fået CoolSculpting og filler i kæbelinjen.
filler i kæben
Før
Efter
Filler i kæben
Denne kunde har fået filler i kæbelinjen.
filler i kæbe
Før
Efter
Filler i kæben
Denne kunde har fået filler i kæbelinjen.
filler i kæben
Før
Efter
Filler i kæben
Denne kunde har fået filler i kæbelinjen.

Kombiner filler i kæben med kæbeløft

Oplever du, at din kæbelinje går i ét med din hals, kan det enten skyldes, at du fra naturens side ikke har en særligt kraftig kæbestruktur, har løs hud i området eller et fedtlag, der gemmer kæbelinjen væk – eller alle tre! Derfor behandler vi ofte med filler i kombination med en opstrammende eller fedtreducerende behandling.

Opstramning og konturering

Til vores ældre kunder, hvis vigende kæbeparti skyldes slap hud, der kan give ’hamsterposer’, behandler vi med Ultherapy. Behandlingen er en ultralydsbehandling, der stimulerer de kollagene fibre – elastikkerne i huden – til at stramme sig op naturligt. Ultherapy er et FDA-godkendt, ikke-kirurgisk ansigtsløft, der ikke kræver nogen helingsproces. I kombination med filler i kæbelinjen, vil du få en mere markeret kæbe og dermed slankere profil.

Fedtreduktion og filler

Til de kunder, hvor en fedtreduktion ville give en skarpere markering af kæbelinjen, bruger vi CoolSculpting. Denne fedtfrysningsteknologi er et patenteret, ikke-kirurgisk alternativ til en fedtsugning og kan anvendes på hele kroppen for at komme de genstridige fedtdepoter til livs – herunder dobbelthagen. CoolSculpting krystalliserer fedtcellerne, hvorefter de i løbet af 2-3 måneder udskilles naturligt gennem lymfesystemet. Reduktionen af fedtcellerne er permanent, da kroppen ikke danner nye fedtceller efter puberteten. CoolSculpting sammen med filler i kæbelinjen giver et tydeligt slankere ansigt med mere liv og dynamik.

Hvad kan filler gøre?

Da Restylane tilfører øjeblikkelig fylde, kan det anvendes til at konturere og forme ansigtet. Filler i kæbelinje eller kindben kan fremhæve henholdsvis feminine og maskuline træk, samtidig med at ansigtet ser både slankere og mere levende ud. Der er mange fordomme om, at filler og kosmetiske behandlinger kan give et kunstigt og mimikløst udtryk. Sandheden er dog, at når du lægger dit ansigt i de rigtige hænder, vil behandlingerne kun give dig mere liv og glød. Vi hos N’AGE mener, at de smukkeste resultater er dem, hvor man ikke helt kan gennemskue, hvad der er blevet lavet – den filosofi garanterer dig de mest naturlige resultater.

At give fylde og form til huden er dog ikke det eneste, filler kan gøre.

Filler til korrigering og udligning

Ud over volumen og konturering kan filler også korrigere og udfylde – dette gælder eksempelvis et bump på næsen, mørke rande eller atrofiske aknear (fordybninger). Restylane udligner niveauforskelle ved at løfte huden op, så bumpet, fordybningen eller randene forsvinder. Til behandling af mørke rande anvendes filleren Teosyal, som består af en unik kombination af stabiliseret og ikke-stabiliseret hyaluronsyre. Teosyal er derfor en tyndere og mere flydende filler, der diskret løfter og udglatter den tynde hud under øjnene.

Filler mod aldringstegn

Restylane anvendes ofte i kombination med andre rynkereducerende behandlinger såsom Botulinum Toxin, laserbehandlinger og Ultherapy. I sig selv giver filler mere glød og fylde, hvilket for mange af vores ældre kunder fungerer som en genskabning af tabt fylde.

Den fugt, som huden får fra filleren, virker også foryngende. Med alderen daler mængden af hyaluronsyre i huden, og det gør den blandt andet tørrere og tyndere – og det giver aldringstegn såsom rynker, tørhedslinjer og løs, kreppet og slap hud. På den måde fungerer fillerbehandlingen både konturerende og fugtgivende, fordi hudens naturlige dannelse af kollagen og elastin stimuleres.

Fremhæv maskuline træk med filler

Vi ser flere og flere mænd, der efterspørger kosmetiske behandlinger såsom filler og botox, og da filler kan fremhæve og konturere, er det ikke så mærkeligt. En stærk kæbelinje sammenkædes ofte med maskulinitet, og det er – ligesom hos kvinder – ikke alle mænd, der har det fra naturens side. Her er filler en oplagt mulighed for at få en mere markeret og skarp profil, mens botox diskret kan reducere dybe furer i panden uden nødvendigvis at fjerne dem fuldstændigt.

Dit behandlingsforløb med filler i kæbelinjen

Det første skridt mod et mere markeret og ungdommeligt udtryk er naturligvis at booke en indledende konsultation ved en kosmetisk sygeplejerske. Konsultationen er som sagt både uforpligtende og gratis og er en del af vores service. Du vil i samme ombæring få udleveret en samtykkeerklæring, som du skal underskrive, inden behandlingen finder sted. Du har som minimum to døgns betænkningstid, før du kan få behandlingen.

Lige inden selve fillerbehandlingen kan du vælge at blive bedøvet i området med en salve eller is. Smerteniveauet betegnes som mildt, da der i Restylane også er 0,3 % Lidocain, som er en lokalbedøvelse. Behandlingen varer sammenlagt mellem 15 og 30 minutter og kræver ingen restitutionstid efterfølgende. Resultatet er øjeblikket, på trods af at du muligvis er ekstra hævet og kan have enkelte blå mærker fra selve stikkene. En behandling med Restylane holder 6-12 måneder i ansigtet og 3-6 måneder i læberne. Når filleren er nedbrudt, kræves en ny behandling for at vedligeholde resultatet.

Behandlingstid
Behandlingstid
15-30 minutter
15-30 minutter
Restitutionstid
Restitutionstid
Stort set ingen
Stort set ingen
Resultat
Resultat
Med det samme
Med det samme
Holdbarhed
Holdbarhed
6-12 måneder
6-12 måneder

Behandlingsforløbet

Det første skridt mod et mere markeret og ungdommeligt udtryk er naturligvis at booke en indledende konsultation ved en kosmetisk sygeplejerske. Konsultationen er som sagt både uforpligtende og gratis og er en del af vores service. Til konsultationen vil dine behov og ønsker for behandlingen gennemgås omhyggeligt, hvorefter du får præsenteret en skræddersyet og gennemskuelig behandlingsplan. Efter at I har fastlagt mulighederne for kosmetisk behandling, vil du blive informeret både skriftligt og mundtligt om forløbet. Du vil i samme ombæring få udleveret en samtykkeerklæring, som du skal underskrive, inden behandlingen finder sted. Du har som minimum to døgns betænkningstid, før du kan få behandlingen.

Lige inden selve fillerbehandlingen kan du vælge at blive bedøvet i området med en bedøvelsescreme. Smerteniveauet betegnes som mildt, da Restylane indeholder 0,3 % Lidocain, som er en lokalbedøvelse. Indstiksstederne bliver markeret, hvorefter filleren injiceres i kæbelinjen. Behandlingen varer sammenlagt mellem 15 og 30 minutter og kræver ingen restitutionstid efterfølgende. Resultatet er øjeblikket, på trods af at du muligvis er ekstra hævet og kan have enkelte blå mærker fra selve stikkene. Hævelsen og de blå mærker forsvinder inden for et par dage, hvor det endelige resultat fremgår. En behandling med Restylane holder 6-12 måneder i ansigtet og 3-6 måneder i læberne. Når filleren er nedbrudt, kræves en ny behandling for at vedligeholde resultatet.

Vi anbefaler hos N’AGE altid, at du anvender klinisk hudpleje dagligt for at give din hud de absolut bedste betingelser for at vedligeholde resultatet. Du vil desuden blive tilbudt en kontroltid to uger efter behandlingen for at sikre, at resultatet lever op til dine forventninger.

Priser på filler i kæbelinjen

Konsultation i forbindelse med mulig behandling
GRATIS
Behandling med Restylane
Fra 2.800 DKK
Bestil gratis konsultation

Bevar resultatet med klinisk hudpleje

Efter en fillerbehandling anbefaler vi, at du plejer din hud med klinisk hudpleje for at holde den sund, spændstig og fugtet. På den måde holder dine smukke resultater så længe som muligt. Klinisk hudpleje indeholder potente ingredienser og har bag hvert enkelt produkt flere års dermatologisk forskning. Produkterne giver synligt effektive og klinisk dokumenterede resultater. Disse forudsætninger betyder, at klinisk hudpleje udelukkende bliver forhandlet ved autoriserede klinikker, der har fagpersonale, som både er trænet i og løbende opdateres omkring produkterne, så de kan vejlede dig.

N’AGE SHOP forhandler vi blandt andet SkinCeuticals, iS Clinical, Augustinus Bader og ZO Skin Health.

Spørgsmål og svar om filler i kæben

Gør det ondt at få filler i kæbelinjen?

En fillerbehandling i ansigtet har et mildt smerteniveau, da der også er lokalbedøvelse i Restylane. Du kan dog få smurt en bedøvende salve på indstiksstedet inden. Dette er dog oftest unødvendigt. Efter behandlingen kan du risikere at få små blå mærker, der kan være ømme, men disse går væk inden for få dage.

Hvad er forskellen på botox og filler?

Vi oplever ofte, at vores kunder har en forestilling om, at botox og filler er én side af samme sag. Dog er injektionerne meget forskellige: Botox er et muskelafslappende præparat, der injiceres direkte i bestemte muskler for at undgå, at huden lægger sig i folder, der med tiden kan blive permanente rynker. En filler giver fylde, fugt og form til huden – den kan anvendes til at korrigere, konturere, give fugt eller reducere aldringstegn.

Hvor længe holder filler i kæben?

En fillerbehandling i ansigtet holder mellem 6-12 måneder alt efter hudtype og modtagelighed. I løbet af 6-12 måneder nedbrydes filleren naturligt i huden, hvorefter du skal have en ny behandling, hvis du ønsker at bevare resultatet. Filler i læberne holder mellem 3-6 måneder.

Tak til vores mange glade kunder

5
1 dag siden
Meget fornøyd
Meget fornøyd ...
Frida Dalsbø
5
3 dage siden
Super professionel rådgivning og…
Super professionel rådgivning og behandling af Else ...
Marlene Skytte Riis
5
3 dage siden
Stor anbefaling af N’age, Aarhus
Jeg er kommet hos N’age i Aarhus i 2 år nu, og jeg er så...
Tanja Bille Dengsø
5
20. dec 2024
Varm anbefaling
Altid en fuldkomment professionel og behagelig service, både af Simone og af det øvrige personale....
RW
5
19. dec 2024
Et naturligt resultat, som forskønner
Et naturligt resultat, som forskønner! Jeg fik en super god restylanebehandling af Malene, der var...
Freja
5
19. dec 2024
Perfekt
Perfekt . Alle er søde og IDA så dygtig ...
Anne
5
18. dec 2024
Professionel og imødekommende personale
Jeg blev mødt i klinikken af søde imødekommende personale, som bestemt gjorde at jeg følte...
Louisa Valentinus
5
18. dec 2024
Super professionel vejledning af…
Super professionel vejledning af sygeplejerske , smilende og servil receptionist ...
Gro Hougaard
5
16. dec 2024
Altid Professionel behandling i trygge…
Altid Professionel behandling i trygge rammer - tak til søde Astrid i Vejle. ...
Gitte
5
16. dec 2024
Altid kompetente og søde medarbejdere…
Altid kompetente og søde medarbejdere og et flot resultat. ...
stine brandt dalager