Permanent hårfjerning

Slut med hårfjerning – for altid. Barbering, sugaring, epilering og waxing om og om igen med røde knopper og indgroede hår til følge. Kender du til problemet? Uønsket hårvækst kan fjernes – hvad enten det er på kroppen, hænder og fødder eller i ansigtet.

Det bedste og sikreste udstyr på markedet:

Hos N’AGE anvendes den nyeste teknologi inden for hårfjerning; IPL Nordlys fra Ellipse. Den fungerer ved, at lyshovedet danner varme og destruerer hårroden ved ca. 70 grader i nogle millisekunder. Da hår har vækstcyklusser à tre faser, kan IPL-maskinen kun fjerne hår i de aktive hårsække. Derfor er 6–10 behandlinger per område med 2-3 måneders interval nødvendigt.

I mange tilfælde vil 6-8 behandlinger dog være tilstrækkeligt. Herefter vil området i de fleste tilfælde være permanent hårfrit – dog kan en enkelt behandling hvert 2-4. år være nødvendig hos nogle. Efter hver behandling vil der gå 2-3 uger, hvor håret skubbes ud af sin follikel og falder ud.

 

Inden behandlingen:

Du skal forkonsulteres inden din IPL behandling. Til denne konsultation vurderes hårets tykkelse, vækst m.m. og der tages billeder af området. Konsultationen er en del af vores service og kan bookes her.

Download samtykkeerklæring for hårfjerning med IPL her

Selve behandlingen:

Før behandlingen har du selv barberet de pågældende områder hjemmefra. Hvor meget man mærker af behandlingen afhænger af, hvilket område der behandles, og hvor mange hår der er tilbage i området. Normalt vil behandlingen kun føles som små varme prik ned i huden. Efterfølgende kan huden føles varm og være lidt rød, dog almindeligvis kun i et par timer.

Kan man fjerne hår på alle?

Med Nordlys Ellipse IPL teknologien kan man fjerne hår på de fleste. Som noget nyt kan vi også fjerne hår på lyshårede samt på folk med mørk hud. Helt hvide, grå eller røde hår har dog ikke tilstrækkeligt med pigment til at man kan identificere hårstrået, hvorfor behandlingen ikke er effektiv – derfor skal du altid til en kort forundersøgelse, så vi er sikre på, at vi kan give dig et effektivt resultat.

Som mand skal du vide, at du sjældent kan blive 100% hårfri pga. testosteronproduktionen, som medfører en nydannelse af hårsække hele livet. Du kan dog alligevel reducere hårvæksten radikalt, så det kun vil være få hår, som gror ud af og til.

Vigtigt ift. behandlingsopstart

Hvis din hud er solbrun pga. solarium, solbadning eller selvbruner, kan der opstå pigmentforandringer. Derfor skal din hud have sin naturlige farve, når du får foretaget dine behandlinger.

Vær opmærksom på, at der skal være hår i hårsækkene, når du behandles. Derfor må du ikke fjerne håret med pincet eller voks mindst 3 uger inden behandlingen. Du må dog gerne barbere.

Vi udfører ikke behandlingen på gravide eller ammende.

Skyldes din hårvækst en medicinsk tilstand?

Uønsket hårvækst kan skyldes medicinske tilstande (hirutisme, PCO, hypertrikose, og andre tilstande). Behandlingen med IPL kan ikke kurere tilstandene, som forårsager hårvæksten. Men du kan opnå meget smukke kosmetiske forbedringer ved at behandle med IPL Ellipse.

Kurven er tom