Behandling af rødme i ansigtet
Oplever du, at din hud i ansigtet har tendens til at blusse op og blive rød med eventuelle karsprængninger eller diffus rødme i ansigtet? Det er du langt fra alene om! Faktisk oplever over 50% af alle kvinder diffus rødme og karsprængninger i forskellig grad. Nogle af de afgørende faktorer for dette er dine gener, alder, hvor meget din hud har været udsat for sol, og om du lider af nogle sygdomme i huden som for eksempel rosacea. Meget rødme i ansigtet kan være meget iøjnefaldende og generende for den enkelte. Heldigvis kan vi hos N’AGE nemt og effektivt hjælpe dig til en mere ens hudtone med IPL-behandlingen. Lyder det som en behandling for dig? Så læs med på siden her og bliv klogere!
Sådan reducerer vi rødme i ansigtet
IPL er en laserbehandling der booster de kollagene fibre og elastin i huden. Det er hudens naturlige processer der sættes i gang, og et naturligt resultat vil derfor altid opnås. De kollagene fibre kan ses som hudens byggeklodser, og når de styrkes opnår du en langt mere sund og ensartet hudstruktur.
For at styrke huden optimalt samt at opnå de bedste resultater anbefaler vi mellem 2-3 behandlinger. Den enkeltes behandlingsforløb kan variere, og vil tage udgangspunkt i et ønsket resultat og hudkvalitet. Din behandler vil vurdere, hvad der passer til lige netop dig og tilrettelægge et behandlingsforløb derudfra.
IPL til diffus rødme og karsprængninger
IPL er forkortelsen for Intense Pulsed Light, og fungerer ved, at lysenergibølger søger efter samt absorberes i ujævne farver i hudens overflade som diffus rødme i ansigtet. Idet lysenergibølgerne absorberes i pigmenten, udvikler den energien til varme, og destruerer pigmenten i huden. Behandlingen vil resultere i en langt mere ensartet hudtone uden udtalt rødme, karsprængninger eller pigmentforandringer, som ofte ses ved en reaktiv hud.
Inden din behandling mod rødme i ansigtet
Forud for enhver behandling hos N’AGE følger en gratis og uforpligtende konsultation. Her vil du rådføre dig med en af vores dygtige kosmetiske sygeplejersker, der vil tilrettelægge et behandlingsforløb på baggrund af dine ønsker og muligheder. For nogle kan udtalt rødme være en kronisk hudsygdom i huden, som for eksempel hudsygdommen rosacea. Det er derfor vigtigt at få klarlagt årsagen inden opstart af behandling. Der vil være afsat god tid, så du kan drøfte dine tanker og mulige spørgsmål ved behandlingen.
Inden opstart af selve behandlingen med IPL er det vigtigt, at din hud er sin egen naturlige farve. Hvis din hud derimod er solbrun på grund af solbadning, solarie eller selvbruner, kan der opstå pigmentforandringer i forbindelse med behandlingen. Er din hud naturligt mørk, kan vi sagtens behandle dig. Er du gravid eller ammende, må du ikke blive behandlet med IPL.
Selve behandlingen
Til en behandling med IPL mod rødme i ansigtet trænger det specielt producerede lys ind i huden, og optages af det røde hæmoglobin i de overfladiske blodkar. Karrene destrueres indenfor en tusindedel af et sekund, hvorefter de bliver fjernet af hudens ege reparationssystem. Effekten af behandlingen er for de fleste rigtig god afhængig af omfang og hudkvalitet. Det bedste resultat ses, hvis behandlingen gentages efter nogle måneder. Behandlingen tager omkring 30 minutter fra start til slut, og en brændende fornemmelse samt en prikkende smerte opleves ofte i forbindelse med behandlingen. Er du nervøs for smerten, eller ved du af erfaring, at du har en lav smertetærskel, kan du reducere smerterne ved at tage 1 g Paracetamol inden behandlingen med IPL.
Efter behandlingen
Ved en behandling med IPL er der forholdsvis få bivirkninger. Efter behandlingen vil mange opleve midlertidig rødme i ansigtet og hævelse, som forsvinder i løbet af timer til op til et par dage. I ansigtet vil hævelsen især være tydelig omkring øjnene, da huden er sart, eller hvis du har meget reaktiv hud.
Behandlingen vil styrke din krops naturlige reparationsproces, som vil medføre en glødende, jævn og stærk hud.
Start dit forløb mod rødme i ansigtet
Til den indledende, gratis og uforpligtende konsultation vil din behandler vurdere, hvorvidt IPL-behandling er den rette for dig. Alt afhængig af hudkvalitet samt ønsker kan en mulig kombinationsbehandling mellem flere af vores behandlinger være den rette for dig. Der vil gennem hele behandlingsforløbet være afsat god tid til at drøfte muligheder samt forventninger til resultat. Bestil en gratis konsultation og hør nærmere.
Dit behandlingsforløb med IPL
Hos N’AGE starter du altid med en gratis og uforpligtende konsultation med en af vores kosmetiske sygeplejersker. Til selve IPL-behandlingen vil der være afsat god tid, så du er tryg og sikker i hele forløbet. Skulle du ligge inde med nogle spørgsmål, vil der lige så altid være tid til at drøfte dem. Efter behandlingen tilbydes du altid en kontroltid, hvor vi kan følge op på resultat, samt at alt er, som du og din behandler forventede og ønskede. Den konkrete behandlingstid er på cirka 30 minutter, og der er stort set ingen restitutionstid ved denne behandling. Efter 2-3 behandlinger kan du se det endelige resultat, og en behandling med IPL holder cirka 6 måneder.
Klinisk hudpleje til rødme
Fantastiske resultater bibeholdes af effektiv hudpleje. Hos N’AGE har vi et stort hudplejeunivers med klinisk hudpleje, der effektivt bidrager til effekten af vores behandlinger, samt ved at berolige huden. Vi har udvalgt tre produkter det med sikkerhed fugter, styrker og optimerer resultatet af din IPl-behandling! Find dem her:
Phyto Corrective Gel
Phyto Corrective Gel fra SkinCeuticals er et gel-serum, der indeholder botaniske ingredienser, der bekæmper udtalt rødme samtidig med, at den fugter og beroliger huden i dybden. Perfekt til at dæmpe den hævede og røde hud efter IPL-behandling!
Daily Power Defense
Daily Power Defense fra ZO Skin Health er en anti-age ansigtscreme, der styrker hudens naturlige reparationsproces, samt øger produktionen af kollagen og hyaloronsyre, som er med til at holde huden sund og fugtet. Cremen indeholder antioxidanter og DNA-enzymer, der effektivt bidrager til at reparere skadet hud, og reducere rødme i ansigtet.
Pro-Heal Serum Advance+
Pro-Heal Serum Advance+ fra iS Clinical øger hudens naturlige antioxidantniveau markant. Antioxidanter er med til at beskytte huden mod miljømæssige påvirkninger, der kan skade huden. Serummet vil samtidig forbedre en beskadiget, rødlig og aldrende hud.
Er du interesseret i yderlige hudpleje, kan du finde meget mere effektiv klinisk hudpleje på N’AGE SHOP.
Spørgsmål og svar om rødme i ansigtet
Hvem kan behandles med IPL?
Er din hud brun efter brug af selvbruner eller på grund af solbadning eller solarium, kan vi ikke behandle dig med IPL. Dette vil forårsage et dårligt resultat, og kan give hyper- eller hypopigmentering. Gravide, ammende eller personer med pacemaker må heller ikke behandles med IPL. Derudover kan alle hudtyper -og farver behandles med IPL. Har du en følsom hud eller en mere sensitiv hud, opstår rødme, som oftest en mere vedvarende rødme, og her vil IPL-behandlingen være ideel. Din behandler vil rådgive dig i, hvad den rette behandling er for netop din hud.
Er der downtime ved behandling med IPL?
Efter en behandling med IPL vil du opleve en mere følsom hud. Der opstår ofte rødme i ansigtet samt hævelse i det behandlede område. Det forsvinder indenfor et par timer til få dage. Der er ingen længere downtime ved behandlingen, og du kan fortsætte din hverdag som du plejer. Meget få oplever en allergisk reaktion – skulle de ske er der altid mulighed for at komme i kontakt med os.
Kan IPL behandle andet end diffus rødme i ansigtet?
Ja. Udover til behandling af rødme i ansigtet og karsprængninger anvendes IPL også til hårfjerning, til behandling af pigmentforandringer og til at lysne operationsar og aknear. Du kan læse mere om IPL-behandlingerne her.