Ida Bille Brahe: Sådan startede N’AGE

Ida Bille Brahe har siden 2003 knoklet hårdt og til tider i modvind for den store succes, som N’AGE har i dag. Idealismen er til at tage og føle på. Grebet i døren, de rene linjer i indretningen og de aquamarinfarvede detaljer, der er signaturen hos N’AGE, går igen i kitler, logo og farveglimt på plakaterne. For ligesom havet kan slibe stens kanter bløde og udjævne fine linjer, så er ambitionen, at det er netop det, behandlingerne hos Danmarks første og nok mest velansete kosmetiske klinik kan gøre; reducere tidens tegn og kickstarte din hud til reparation.

Smuk hud har ingen alder

“N’AGE er egentlig bare sammentrækningen af No Age. Det har været mit primære mål med behandlingerne fra dag ét: At skabe resultater, der gør huden smukkere og sikrer, at du bliver sværere at aldersbestemme,” forklarer Ida Bille Brahe, der grundlagde N’AGE som den første kosmetiske klinik i Danmark i 2003.

“Eftersom denne kategori af skønhedsklinikker var helt ny i Danmark på det tidspunkt, skulle navnet kommunikere, hvad det var, vi kunne gøre. Det var så nyt med kosmetiske behandlinger, og der var mange tabuer omkring det,” fortæller hun og uddyber:

“Jeg ville gøre op med stigmatiseringen ved at skabe en kæde af klinikker, der lå på smukke, centrale adresser, hvor folk følte, at de var i trygge rammer. Jeg ville ikke bare gøre danske kvinder smukkere, jeg ville også afmystificere en branche, som mange forbandt med stivnede ansigter og kæmpe læber.”

ida bille brahe
Ida Bille Brahe, stifter af N’AGE.

Ida Bille Brahes baggrund

Ida Bille Brahe havde lavet sit hjemmearbejde, inden hun gik i gang. For selvom hun oprindelig er uddannet sygeplejerske og havde et spændende job indenfor lungekirurgi, så trak skønhedsbranchen i hende. Hun læste økonomi og markedsføring og blev salgschef i Noscomed, der var specialiseret i ortopæd- og plastikkirurgi.

Herigennem deltog hun i messer og konferencer, hvor hun lærte om al den nyeste forskning indenfor plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger. Og det er på en sådan kongres, at hun hører om filler for første gang. Derfor får hun forhandlet det svenske mærke Restylane til Danmark, hvor hun ser det som et oplagt supplement til plastikkirurgien.

“Jeg oplevede, at kirurger hellere ville skære end at arbejde med denne form for behandling, der er mere subtil og kræver jævnlige behandlinger,” fortæller hun.

Og så blev hun klar over, at hun selv måtte gå videre med ideen.

“Jeg er ikke den bekymrede type, så jeg kastede mig bare ud i eventyret. Projektet var vigtigere for mig end pengene, og jeg havde en tro på, at hvis jeg selv brændte for det, så kunne jeg også skabe en succes,” forklarer Ida.

ida bille brahe
Det var Ida Bille Brahe, der fik Restylane ind på det danske marked.

Fordomme om kosmetiske behandlinger

Der er sket meget siden 2003. Ikke alene har de kosmetiske behandlinger udviklet sig – det har holdningerne til dem også:

“Da jeg startede i 2003, var der sindssygt mange fordomme – man blev nærmest fnyst af, når man talte om kosmetiske behandlinger på kvindemesserne eller til de store kvindeløb. Men dobbeltmoralen var også til at tage at føle på,” fortæller Ida og fortsætter:

“For mange af de kvinder, der ikke ville stå ved deres nysgerrighed, når veninden stod ved siden om lørdagen, kom så til en konsultation om mandagen,” husker Ida.

“Heldigvis er holdningen helt anderledes i dag – og dialogen meget mere rummelig. Vores klienter ved godt, at vi ikke vil sælge en behandling for enhver pris – vi er fagfolk, der vil sikre det smukkeste resultat,” forklarer hun.

“Derfor er vi meget ærlige, når vi rådgiver. Og ja, du kan sagtens få fiskemund og andenæb, men du kan ikke få det hos os. Vi vejleder ærligt, og vi siger nej, hvis kunden kommer med et ønske, der ikke lever op til vores etiske og æstetiske kodeks,” understreger Ida.

Når 22 års hårdt arbejde betaler sig

I dag har N’AGE 10 klinikker i hele Danmark og store planer for fremtiden. Men det har haft sin pris, forklarer Ida Bille Brahe:

“Jeg har altid arbejdet meget, også da jeg var ung. Jeg tog ekstra vagter og læste på Niels Brock på mine fridage. Men måske er det godt, at jeg ikke vidste, hvor meget arbejde der ville ligge i at skabe N’AGE, for
så havde jeg måske ikke kastet mig ud i det. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at det ville blive en succes.”

Tak til vores mange glade kunder

5
4 dage siden
N'age stedet enhver kvinde burde besøge
Jeg kan kun sige at jeg ligger mig ikke på andres brikse end hos Josefine...
Lotte Bjerregaard
5
5 dage siden
De sødeste mennesker og samtidig…
De sødeste mennesker og samtidig utrolig kompetente og professionelle. Jeg følte mig tryg og rigtig...
Mrs Susanne Bogan
5
02. nov 2026
Altid meget tilfreds
Jeg har fået lavet diverse behandlinger hos N’AGE igennem flere år, og har altid været...
Malene
5
01. nov 2026
Super klinik
Super klinik, meget professionel tilgang, og så er personalet utrolig imødekommende og hjælpsomme. ...
Karin Aaen
5
01. nov 2026
Fantastisk venligt og sødt personale
Fantastisk venligt og sødt personale. Man føler sig velkommen fra første øjeblik. Bliver informeret om...
Marianne Roneklint Wiuff
5
30. okt 2026
Altid professionel
Altid professionel og personlig behandling. Jeg er især vild med at der er fokus på...
Kristina
5
29. okt 2026
En meget professionel og behagelig oplevelse
Imødekommende og professionel behandling, følte mig i trygge hænder hos Dalia ...
Isabella Kronborg
5
27. okt 2026
N’AGE Lipfiller
Jeg har fået lavet Lipfillers fem gange nu, to gange hos N’AGE, og det er...
Cathrine Petersen
5
27. okt 2026
Som altid god behandling
Som altid god behandling ...
Maria Christoffersen
5
25. okt 2026
Gode mennesker skaber gode steder 😊
Jeg er meget glad for Josephine, som jeg virkelig føler mig tryg hos. Altid nærværende...
Michelle Hatchwell