Kom af med uønsket hårvækst
Det kan være både tidskrævende og omstændigt at barbere sig, hver gang der kommer hår frem.
Endnu mere irriterende er dog røde knopper, indgroede hår og irriteret hud.
Hos N’AGE kan du slippe for de gener for altid med IPL!
Vores kosmetiske sygeplejerske, Ussa, er kommet af med uønsket hårvækst og er helt vild med resultatet:
“Det er det bedste, jeg har gjort for mig selv. Ikke mindst på grund af al den tid, jeg sparer, men også fordi jeg nu slipper for de bivirkninger, som var forbundet med barbering. Min hud er blevet smuk og silkeblød.”
Du kan læse meget mere om Ussas oplevelse her.
Uønsket hårvækst
Mange af os døjer med gener i forbindelse med fjernelse af uønsket hårvækst. Generne kan blandt andet være, at man bliver rød i området, får knopper eller rifter og føler, at hårene vokser hurtigt ud igen. Faktisk bruger kvinder gennemsnitligt 72 dage af deres liv på bare at barbere ben, mens mænd bruger 125 (!) dage på barbering.
Hvis du ønsker at blive permanent hårfri i ansigtet eller på kroppen, spare tid og irritationer, så kan vi klare det for dig med en IPL-behandling. Efter 6-10 behandlinger er du hårfri for evigt!
Hvordan fungerer en IPL-behandling mod uønsket hårvækst?
IPL, der står for Intensed Pulsed Light, er en laser, som registrerer farveforskelle i huden, herunder melanin, der er et mørkfarvet pigment, og som ses blandt andet i hår. Når lyset i laseren identificerer farven, bliver lyset omdannet til varme, som gør, at hårsækken destrueres.
Hvem kan behandles?
Uønsket hårvækst forekommer hos både mænd og kvinder, enten i ansigtet eller på kroppen. Alt dette behandler vi. Vi behandler dog ikke på gravide eller ammende.
Fordi laseren skal kunne identificere melanin, skal dine hår være mørke, for at du kan blive behandlet med IPL. Hos N’AGE bruger vi den nyeste teknologi inden for hårfjerning, nemlig IPL Nordlys fra Ellipse, som gør, at vi også kan fjerne mørke hår på mørk hud med succes:
“Trods kontrastforskellen mellem min hudtone og hårets farve ikke er så stor, så virker det! Allerede efter første behandling oplevede jeg en stor reduktion af hårene samt at hårenes struktur blev meget finere. Det er ret banebrydende inden for hårfjerningsteknologi,” siger Ussa.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan blive behandlet, anbefaler vi, at du booker tid til en gratis og uforpligtende konsultation hos os. Vi kan nemlig bedst vejlede dig, når vi sidder sammen. Til konsultationen vurderes blandt andet dine hårs tykkelse og vækst, og der vil blive taget billeder af området.
Book tid til en uforpligtende og gratis konsultation her.
Selve behandlingen
Når du skal behandles med IPL, skal din hud have sin naturlige farve. Du må altså ikke have selvbruner på eller være solbrun på grund af solarium eller solbadning. Det kan nemlig medføre pigmentforandringer. Derudover skal dine hår være i vækstfasen, som betyder, at du ikke må fjerne dine hår med pincet eller voks minimum tre uger før behandlingen. Du skal dog barbere områderne inden behandlingen.
Gør det ondt?
Det er meget individuelt, hvor meget man mærker til behandlingen. Både fordi det afhænger af området, der skal behandles, og fordi det afhænger af, hvor mange hår du har. De fleste synes, man kan mærke nogle varme prik i huden, som hurtigt går over. Efter behandlingen kan huden føles varm og være rød, men det aftager efter nogle timer.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Normalt ser vi, at 6-10 behandlinger giver de bedste resultater, men det afhænger igen af, hvilket område der skal behandles. Der bør i gennemsnit gå 8-12 uger mellem behandlingerne. Som mand er det svært at blive fuldstændig hårfri på grund af testosteronniveauet, men det er stadig muligt at reducere væksten både i ansigtet og på kroppen.
Hvad koster en behandling af uønsket hårvækst?
Prisen for behandlingen starter ved 500 kr. og afhænger af, hvilket område der skal behandles. Det dyreste område betaler du altid fuld pris for, og så får du 50 % på de andre områder ved samme behandling. Du kan se alle priserne her.
Hvad kan IPL ellers behandle?
IPL er ikke kun den bedste til at fjerne uønsket hårvækst. Den kan nemlig også reducere ar, karsprængninger og pigmentforandringer!
IPL til ar
Hvis du har røde ar – herunder akne-ar – eller røde og tydelige strækmærker, kan disse også reduceres markant med IPL. Behandlingen fungerer ved, at laserens lysbølger absorberes af det røde pigment i arret, som gør, at karrene bliver opvarmet og destrueret.
Vil du vide mere om IPL til ar? Så læs med her.
IPL til pigmentforandringer
Det kan være frustrerende at have pigmentforandringer, og det kan være svært at forebygge, da de tit kommer som resultat af hudens naturlige aldringsproces. De kan dog også komme som følge af solskader og hormonelle forandringer. Med IPL kan vi behandle alle slags – ligegyldigt, om de er i ansigtet, på halsen, décolleté eller hænderne.
Du kan læse meget mere om IPL til pigmentforandringer her.
IPL til karsprængninger
Sidst, men ikke mindst, er IPL fantastisk til at reducere karsprængninger, som over halvdelen af alle kvinder har eller får med tiden. Der kan være mange grunde til, at man får karsprængninger – blandt andet rosacea, solbadning, genetik og alder. Rødmen, der kan komme af rosacea, kan også reduceres med IPL.
Læs mere om IPL til karsprængninger her.