Vores Historie

Dengang Restylane og Botox kun var noget i USA

N’AGE er Danmarks første og mest erfarne inden for rynkereducerende og æstetiske behandlinger. På vores klinikker i hele landet hjælper vi hver dag vores kunder med at blive en friskere og smukkere udgave af sig selv. 

Det har vi faktisk gjort siden 2003, hvor Ida Bille Brahe startede den første klinik op på Kongens Nytorv med speciale i Restylane. På det tidspunkt var kosmetiske, ikke-kirurgiske behandlinger helt nyt i Danmark og mest noget, som man havde hørt om i USA, hvor Botox og Fillers for længst havde gjort sit indtog. 

Siden dengang er der sket meget. Rigtig mange danskere har taget behandlingerne til sig som en del af deres skønhedsrutine, og i dag findes der N’AGE klinikker i København, Aarhus, Odense og Herning.  

Avanceret program af dokumenterede behandlinger

Samtidigt er programmet af behandlinger blevet udvidet i takt med, at der er kommet flere klinisk dokumenterede behandlinger som Ultherapy, Dermaroller, E-dermastamp, CoolSculpting, permanet hårfjerning med laser etc. Hos N’AGE udfører vi kun behandinger, som virker. Vi anvender det bedste, sikreste og mest veldokumenterede udstyr på markedet, og alle behandlinger udføres af et team af specialuddannede, kosmetiske sygeplejersker og dermatologer, som er certificerede af sundhedsstyrelsen.  

Overlad kun kosmetiske behandlinger til eksperterne

At udføre kosmetiske behandlinger er et særligt håndværk. Vores N’AGE-behandlere er alle nøje udvalgte og har mange års kosmetisk erfaring, stor faglig stolthed og høj æstetisk sans. Udover at lave flere tusinde behandlinger, så gennemfører de hvert år mange internationale træninger, så de altid er opdaterede på den seneste forskning og de bedste og sikreste teknikker.

Vi udfører også selv forskningsstudier under godkendelse af datatilsynet og etisk komite, således vi fortsat kan være de førende indenfor de nyeste metoder. 

Værdierne skal være i orden. Din sikkerhed for et smukt resultat

Hos N’AGE er kerneværdierne: Æstetik, Etik og Sikkerhed. Som N’AGE-kunde kan du derfor stole på at få et smukt resultat, som passer til netop dig. Vi tilbyder gratis konsultation og sætter god tid af til at drøfte dine ønsker og muligheder.

Når du er klar til selve behandlingen, er der afsat god tid, så du er tryg i hele forløbet. Efter behandlingen tilbydes du altid en kontroltid, så vi kan følge op på, at resultatet er blevet præcist, som du ønskede. 

Læs mere om vores værdier her 

Kurven er tom