Ansigtsbehandling

Ansigtsbehandling

Hos N’AGE kan du få den bedste ansigtsbehandling på markedet – nemlig en kemisk peeling. For os er det vigtigt at kunne tilbyde en helhedsoplevelse omkring de kosmetiske behandlinger – både for at give dig som kunde en bred palet af produkter og behandlinger, men også for at kunne tilbyde optimal vedligeholdelse af dine resultater, hvad enten det er vedligeholdelse derhjemme, eller det er supplering og vedligeholdelse hos os i klinikkerne. Derfor tilbyder vi ansigtsbehandlinger i form af peelings, som udføres af vores dygtige kosmetiske sygeplejersker.

Kemiske peelinger er en revolutionerende type ansigtsbehandling, der kan forvandle og forny din hud mere effektivt end almindelige ansigtsbehandlinger. Kemiske peelinger repræsenterer ligesom vores andre behandlinger en avanceret tilgang til hudpleje, der går ud over overfladisk behandling og sigter mod at forbedre hudens sundhed og udseende på et dybere niveau.

De peelinger, vi tilbyder hos N’AGE, anvender syrer som salicylsyre, TCA og andre aktive ingredienser for at løse forskellige hudproblemer. Fra at reducere rynker og fine linjer til at udjævne pigmentering og bekæmpe aknear er kemiske peelinger skræddersyet til at tackle en bred vifte af udfordringer.

Det mest fantastiske ved en ansigtsbehandling hos N’AGE er kemiske peelingers evne til at fjerne døde hudceller og fremme cellefornyelsen, hvilket resulterer i en sundere hud med strålende glød. Selvom syrer på huden kan lyde voldsomt, udføres disse behandlinger af erfarne kosmetiske sygeplejersker og dermatologer, der skræddersyr behandlingen til dine specifikke behov og sikrer optimal sikkerhed og effektivitet.

Træd ind i denne vidunderlige verden af hudfornyelse og opdag, hvordan kemiske peelinger kan være et skridt på vejen til at opnå den glød og ensartethed, du altid har drømt om!

EN ANSIGTSBEHANDLING HOS N’AGE

Sådan foregår en ansigtsbehandling hos N’AGE

Da vi hos N’AGE udfører ansigtsbehandlinger i form af kemiske peelings, kræver det i henhold til Styrelsen for Patientsikkerhed en konsultation hos en kosmetisk sygeplejerske eller N’AGE-hudlæge forinden din behandling. Konsultationen er både uforpligtende, gratis og en del af vores service. Du vil til din konsultation få udleveret en samtykkeerklæring, som du skal underskrive, inden behandlingen finder sted. Du har som minimum to døgns betænkningstid, før du kan få behandlingen.

Behandlingstid
Behandlingstid
15 minutter
15 minutter
Restitutionstid
Restitutionstid
Cirka en uge
Cirka en uge
Resultat
Resultat
Cirka en uge
Cirka en uge
Holdbarhed
Holdbarhed
Permanent
Permanent

Vores ansigtsbehandlinger er de bedste, fordi de både booster, forbedrer og plejer din hud, hvad enten du har fået foretaget kosmetiske behandlinger eller ej. Da vi alle har forskellige hudtyper grundet faktorer som hormonbalance, levevaner og gener, tilbyder vi altid en gratis hudanalyse – enten i forbindelse med din behandling eller som en enestående analyse.

Huden er kroppens største organ og er for mange fundamentet for et sundt og smukt udseende. Hvis man sørger for at passe ordentligt på sin hud, kan det forebygge rynker, pigmentering og mange andre aldringstegn – man kan endda også korrigere disse med regelmæssige ansigtsbehandlinger. Således sørger man nemlig for, at ens hud har de optimale betingelser for at regenerere.

I denne forbindelse er det ofte en god ide at søge professionel rådgivning for at sikre, at ens huds eventuelle problemer bliver håndteret på korrekt vis. Mange får ofte gjort mere skade end gavn, når de for eksempel forsøger at fjerne urenheder. Hvis din hud er fundamentalt velplejet, vil dette også optimere din øvrige hudpleje, da produkterne vil trænge bedre ind i din hud. Der er altså mange goder at hente ved at blive behandlet jævnligt med vores ansigtsbehandlinger.

ansigtsbehandling kemisk peeling maske

Hvad er forskellen på en ansigtsbehandling og en kemisk peeling?

En kosmetologisk ansigtsbehandling og en kemisk peeling er begge populære metoder til at pleje sin hud mere grundigt end normalt, men de adskiller sig markant i deres tilgang og dybde af behandling.

En ansigtsbehandling er normalt en mere overfladisk procedure, der fokuserer på at rense, eksfoliere og fugte huden. Den udføres ofte af kosmetologer eller hudplejeeksperter og kan omfatte damp, manuel eksfoliering, ansigtsmassage og påføring af næringsrige masker. Formålet er at forbedre hudens udseende og tekstur ved at fjerne døde hudceller, tilføre fugt og fremme en sund glød. Disse behandlinger er normalt behagelige og har minimal til ingen nedetid.

På den anden side er en kemisk peeling en mere intensiv procedure, der involverer anvendelse af kemiske stoffer som salicylsyre, TCA (trichloroacetic acid) eller andre syrer på huden. Disse syrer trænger dybere ned i huden for at fjerne døde hudlag, behandle pigmentering, rynker, ar eller andre hudproblemer. En salicylsyrepeeling bekæmper akne og urenheder, mens TCA-peelingen ofte anvendes til at forbedre tekstur og ujævn pigmentering i huden. Milk Peel er en mildere kemisk peeling, der typisk indeholder mælkesyre og andre milde syrer og bruges til at forbedre hudens glathed og udstråling. Vi kalder vores kemiske peelings for de bedste ansigtsbehandlinger på markedet, fordi du simpelthen får en meget mere effektiv behandling af din hud.

Vigtigt at bemærke er, at kemiske peelingprocedurer normalt udføres af sundhedspersonale som læger eller specialuddannede kosmetiske sygeplejersker på grund af deres dybere virkning på huden. Disse procedurer kan resultere i en vis nedetid afhængigt af peelingens dybde og styrke, hvor huden kan skalle af eller blive rød og følsom i nogle dage eller uger.

En bedre og grundigere ansigtsbehandling

Hos N’AGE er du i kyndige og kompetente hænder, når du kommer ind til din ansigtsbehandling. Vi lægger stor vægt på vores høje faglighed, så vi er sikre på altid at kunne tilbyde dig det ypperste inden for det kosmetiske marked. Vores ansigtsbehandlinger i form af peelings udføres af vores dygtige kosmetiske sygeplejersker og hudlæger, alt efter hvor kraftig behandlingen er. Det er din garanti for, at du bliver korrekt behandlet og et udtryk for vores tre kerneværdier: æstetik, etik og sikkerhed.

Er en ansigtsbehandling hos N’AGE det rigtige for mig?

En ansigtsbehandling i form af en kemisk peeling kan være det rigtige valg for flere grupper af mennesker, afhængigt af deres specifikke hudproblemer eller mål med behandlingen:

  1. Aldrende hud: For dem, der oplever synlige tegn på aldring som tab af elasticitet, fine linjer og rynker, kan kemiske peelinger hjælpe med at forbedre hudens struktur og udseende.
  2. Hud med akne eller ar: Kemiske peelinger, især dem med salicylsyre eller andre aknebekæmpende ingredienser, kan være effektive til at reducere urenheder, forebygge fremtidige udbrud og forbedre hudens overflade – herunder ar.
  3. Personer med ujævn pigmentering: Mennesker med pigmenteringsproblemer som melasma, hyperpigmentering eller ujævn hudtone kan drage fordel af kemiske peelinger, der kan hjælpe med at jævne hudtonen og reducere mørke pletter.
  4. Dem, der søger mere markante resultater: For dem, der ønsker mere dramatiske og synlige forbedringer i hudens udseende og tekstur, vil en kemisk peeling være mere velegnet end en almindelig ansigtsbehandling.

Det er dog vigtigt, at du først kommer til en indledende og gratis konsultation hos en kosmetisk sygeplejerske eller N’AGE-hudlæge for at få en vurdering af din hudtype, tilstand og mål, da ikke alle typer af kemiske peelinger er velegnede til alle hudtyper. Det er vigtigt at vælge den rette peelingtype og styrke for at undgå bivirkninger og opnå optimale resultater.

Hvorfor få en peeling hos N’AGE?

Huden bliver hver dag udsat for adskillige påvirkninger, både indefra og udefra. Maden, som vi spiser, solen, rygning og mange andre faktorer påvirker vores hud. Som resultat ældes vores hud, og den kan komme til at se grov og ujævn ud. De dybere rynker og sværere aldringstegn kræver mere omfattende kosmetiske behandlinger, såsom Ultherapy eller Botulinum Toxin. Mindre ujævnheder, såsom dehydrering, pigmentering, rødme, tilstoppede porer og en generelt mat hud kan dog fjernes eller reduceres kraftigt med ikke-invasive metoder som ansigtsbehandlinger i form af peelings.

Peelings kan i denne forbindelse være gavnlige at inkorporere i sin hudplejerutine, så hudens processer kan blive genoprettet og endda forbedret. De kan benyttes til at skabe balance i huden og fjerne de allermest overfladiske skader.

Hvordan virker en peeling?

En peeling virker ved at ’skrælle’ det øverste hudlag væk. Derved boostes og forstærkes din egen celleomsætning samt eksfolierende processer i huden. Det kan lyde lidt voldsomt, men en peeling kan sammenlignes med en meget grundig scrub af huden. En peeling kan afhjælpe et væld af problemer: Alt fra pigmentering, til ar, akne, dehydrering og fine linjer kan alt sammen behandles med peelings. Din hud vil blive glattere, mere jævn, og den generelle hudstruktur vil blive markant forbedret. Således kan peelings med fordel bruges i kombination med dine øvrige kosmetiske behandlinger for at opnå et fuldendt resultat.

Under behandlingen vil du muligvis kunne mærke en let sitren, når produktet går ned og virker med din hud. Det er dog ikke smertefuldt.

Peelingens styrke afgør, hvor meget downtime der er. Det vil sige, hvor længe der går, før din hud har optaget alle goderne fra peelingen og er faldet ned igen. Vores milde peelings giver dig blot en friskere og sundere glød, så du kan gå på arbejde umiddelbart efter behandlingen. Andre er af stærkere karakter og vil gå dybere ned i hudens overflade, så din hud kan fremstå rød eller endda skalle i de efterfølgende dage.

Hos N’AGE tilbyder vi peelings i tre forskellige styrker: Milk Peeling, salicylsyrepeelings og TCA-peelings. Da en peeling fjerner det øverste hudlag, bliver din hud ekstra sensitiv overfor solens stråler efter en peeling. Derfor kan det være en god ide ikke at få peelings om sommeren eller inden en ferie, da man kan risikere at skulle holde sig ude af solen i op til flere dage efter behandlingen.

Du kan høre mere om, hvilken behandling der passer til dig og dine ønsker ved en gratis konsultation hos en kosmetisk sygeplejerske.

Hvordan skal du forberede dig inden din behandling?

Det er en god ide at have styr på, hvilke produkter man bruger til sin hud, inden man kommer til sin behandling. Du bør også oplyse, hvis du har nogle generelle hudproblemer eller hudtilstande. Dette vil gøre det lettere for vores hudspecialist at rådgive dig og sikre sig, at du opnår de ønskede resultater.

Desuden rådgives du til at undgå at anvende kraftigt eksfolierende produkter fire dage inden din behandling. Det er heller ikke ideelt at være blevet forbrændt af solen inden en behandling. I disse tilfælde vil du ikke kunne få foretaget en peeling, men nogle ansigtsbehandlinger kan stadig udføres. Pas derfor på med at være for meget i solen dagene inden din behandling. I øvrigt rådes du til altid at have solcreme på for at forebygge din hud mod både aldringstegn, men især alvorlige hudsygdomme.

Mænd bør ikke barbere sig på selve dagen før behandlingen, da barberingen kan gøre din hud sart og porøs. Derudover er det også fordelagtigt ikke at have for mange grove skægstubbe, da stubbene potentielt kan hindre, at produkterne trænger helt ned i dine porer. Du anbefales derfor at have barberet dig dagen før.

Er behandlingen et led i din forberedelse til et bryllup eller en anden særlig anledning? Så bør du ikke planlægge ansigtsbehandlingen aftenen før. Efter en peeling kan din hud skalle, og det er ikke unormalt at få urenheder efter en ansigtsbehandling. Book derfor din tid mindst et par dage før, så din hud kan se allersmukkest ud på den store dag.

Slutteligt er det en god ide ikke at have smykker på under en behandling, da din décolleté som regel også har godt af at blive behandlet. Derfor skal du helst tage dem af inden behandling, da de ellers kan blive snasket til i produkterne. De kemiske peelings indeholder også syre, hvilken kan skade metallerne i dine smykker.

Tak til vores mange glade kunder

5
1 dag siden
Tjekket og professionelle
Tjekket, grundig i forklaring om processen. Trygt og professionelt. ...
Anne Hjort
5
4 dage siden
Super profesionelle
Super profesionelle, ærlige og dygtige. ...
ANNE SOPHIE VAN DEN HOOGEN
5
15. nov 2024
Venlig og professionel
Jeg blev modtaget med den perfekte kombination af venlighed og professionalisme. ...
Malene
5
15. nov 2024
Det var fantastik oplevelse i med dem
Det var fantastik oplevelse i med dem ...
Kimely Vo
5
14. nov 2024
Trygt og professionelt
Trygt og professionelt fra start til slut. De varmeste anbefalinger. ...
Sofie
5
11. nov 2024
Super fin og venlig behandling i…
Super fin og venlig behandling i Lyngby… føler mig velkommen 😊 ...
Helle
5
10. nov 2024
Virkelig skøn oplevelse
Kære N’age (Liv), Tak for en virkelig god oplevelse, hvor jeg blev taget godt i...
Tina Bay Worsøe
5
10. nov 2024
Pleasure of visiting N'AGE
I recently had the pleasure of visiting N'AGE, and I wanted to share my positive...
Lütfiye Vagner
5
10. nov 2024
Man føler meget velkommen hos N’AGE top…
Man føler meget velkommen hos N’AGE top professionelle, grundige, trygt og behageligt Jeg vil aldrig...
Tanja Eleonora Spang
5
10. nov 2024
Trygt
Trygt. Professionelt ...
birgit heinskou