N’AGE guider: De 5 bedste forårsbehandlinger
Når foråret står for døren, begynder mange at få øje på, hvordan huden artet sig i vintermånederne. Den kan fremstå træt, mat og mindre ensartet, og nogle oplever også begyndende tab af fylde omkring øjne, kinder og kæbelinje. Samtidig kan kulde, vind og temperaturskift have efterladt huden mere sensitiv og ujævn.
At man kan fornemme foråret i luften, betyder også, at sommermånederne lurer ude i horisonten – og her ønsker de fleste, at huden er frisk, strålende og oplagt. Især til sommerens mange festlige begivenheder. Heldigvis er der masser af hjælp at hente hos N’AGE.
I dette blogindlæg guider vores kosmetiske sygeplejerske Katrine Korsgaard til de 5 behandlinger, der er særligt velegnede netop nu – for en sund, naturlig glød til sommer.
Sådan sikrer vi et smukt resultat

Katrine Korsgaard har særligt én opfordring til dig, der overvejer, om din hud skal have lidt hjælp inden sommermånederne: Start i god tid.
“At starte tidligt på dine behandlinger giver dig tid til at se de smukke resultater træde frem. Din hud vil takke dig for det,” forklarer hun.
Hos N’AGE får du en skræddersyet behandlingsplan, hvor vi kombinerer behandlinger med fokus på både hudkvalitet, forebyggelse og diskret korrektion – designet til lige netop dig og din hud.
Derfor er det vigtigt at finde en klinik, der ud fra en faglig ekspertise og æstetisk forståelse guider dig med et helhedsorienteret fokus. En kosmetisk behandling er nemlig ikke bare for det ydre, forklarer Katrine Korsgaard:
“Hos N’AGE tilbyder vi både behandlinger, der går i dybden og arbejder over tid, og behandlinger, der giver synlige resultater relativt hurtigt. Vi er eksperter i at skabe naturlige, smukke resultater, der ikke bare får dig til at se friskere ud, men også får dig til at føle dig som den bedste version af dig selv.”
”Jo før du starter, jo bedre resultater opnår du!”
Katrine Korsgaard, kosmetisk sygeplejerske hos N’AGE
1. Restylane Skinbooster
Restylane er en filler, der består af vand og hyaluronsyre – og det er en af vores mest populære og alsidige behandlinger. Med den kan vi både genvinde tabt volumen og skabe diskrete korrektioner på en måde, der skaber mere harmoni.
“Restylane giver et naturligt løft og fylde, som fremhæver de bedste træk i dit ansigt. Det er en diskret, men fantastisk forvandling, og du vil med en lille korrigering se øjeblikkeligt friskere ud,” forklarer Katrine Korsgaard.
Dertil kommer Restylane Skinbooster, som er en af de mest effektive behandlinger til at forbedre hudens kvalitet, fugtniveau og spændstighed. I stedet for at skabe volumen arbejder Skinbooster i hudens øverste lag, hvor den binder fugt og udglatter ujævn struktur.
“Det er en oplagt behandling, hvis huden føles tør, trist eller mangler spændstighed. Du får en mere jævn og gennemfugtet hud – med masser af glød!”
– Katrine Korsgaard, kosmetisk sygeplejerske
Resultater med Restylane Skinbooster
2. Botox – harmoni og friskhed
I kombination med Restylane er botox en af vores mest populære løsninger til at reducere mimiske rynker bl.a. i pande og mellem brynene. Det kan også bruges til at løfte brynene let, afslappe halsmusklerne, så du får et løft, eller reducere kraftige tyggemuskler for en smallere ansigtsform.
“Jeg er vild med, hvordan vi med botox bl.a. kan skabe et smukt løft, reducere rynker og give dig en symmetrisk, hjerteformet ansigtsform, du drømmer om”, fortæller Katrine Korsgaard og uddyber:
“Selvom botox og Restylane er en oplagt kombination, har vi mange kombinationsmuligheder, der giver de bedste og mest naturlige resultater – det handler om at finde den rette behandling for dig.”
Resultater med Botox
3. Microneedling med SkinPen
Hvis du har været udsat for solskader eller føler, at din hud ikke er helt så ensartet, som du ønsker, er microneedling med SkinPen oplagt til forår og sommer. Microneedling er særligt effektiv til:
- ujævn hudstruktur
- fine linjer
- ar og porer
- generel hudforbedring
“SkinPen er ideel i foråret, fordi huden i modsætning til efter en laserbehandling ikke er lige så sensitiv over for solen. Du kan virkelig transformere din hudkvalitet med microneedling, fordi huden forfines i både overflade og i struktur. Starter du i foråret, vil du kunne have den smukkeste glød til sommer,” forklarer Katrine Korsgaard.

Resultater med Microneedling med SkinPen
4. Profhilo – bioremodellering af huden
Profhilo er en unik behandling, der tilfører huden højkoncentreret hyaluronsyre og stimulerer hudens egen regenerering. Resultatet er en fastere, mere elastisk og gennemfugtet hud.
“Profhilo er fantastisk til dig, der oplever begyndende slaphed eller tørhed. Huden får et løft i kvalitet – uden at vi tilfører volumen,” siger Katrine Korsgaard.
Behandlingen anvendes typisk i ansigtet, men er også oplagt til halsen, hvor huden ofte afslører de første tegn på aldring. Derudover tilbyder vi Profhilo Body, som er Profhilo udviklet specifikt til kroppen. Her arbejder vi målrettet med områder som overarme, bryst, mave eller knæ, hvor huden kan opleves mere løs eller mindre elastisk.
Resultater med Profhilo
5. Ultherapy Prime – opstram uden kirurgi
En af de mest effektive behandlinger, vi tilbyder, er Ultherapy. Denne avancerede ultralydsbehandling kan stramme løs og slap hud op i de dybe hudlag – effektivt og uden nedetid.
“Ultherapy går dybt i huden og giver et langvarigt løft. Resultaterne af Ultherapy strækker sig over tid, og det er derfor en perfekt løsning, hvis du ønsker en langvarig forbedring og et naturligt løft i ansigt, hals eller décolleté,” forklarer Katrine Korsgaard.

Resultater med Ultherapy Prime
Start dit forløb hos N’AGE i dag
“Et godt resultat starter med en indledende konsultation,” fortæller Katrine Korsgaard og fortsætter:
“Hos N’AGE prioriterer vi at tage os god tid til at lytte til dine ønsker, så vi kan skabe skræddersyede løsninger til dig. Vi ved, at sund og skøn hud ikke er et quickfix, men kræver daglig vedligeholdelse i form af klinisk hudpleje kombineret med en sund livsstil og professionel vejledning i netop din hud hos kosmetiske sygeplejersker, du føler dig tryg ved.”

