Kosmetisk sygeplejerske Josephine: Få permanent IPL-hårfjerning dette efterår
Er du også træt af at have barberet dig hele sommeren? Det er tidskrævende, hårdt for huden og med kortvarige resultater. Heldigvis går vi nu ind i efteråret, og det betyder, at du nu kan blive behandlet med permanent IPL-hårfjerning hos N’AGE! I dette blogindlæg guider vores kosmetiske sygeplejerske Josephine Fabricius Kramsfeldt dig igennem hele forløbet.
Mindre sol = mere laser
Faktisk er månederne fra efterår til forår de bedste måneder at blive behandlet med laser – og det er der tre grunde til. Josephine forklarer hvorfor:
– Den første årsag er, at huden efter en behandling med IPL-hårfjerning er ekstra følsom over for sol. Derfor opstartes forløb mod uønskede hår helst om efteråret, hvor solen er mindre kraftig. Behandlingerne kan fortsætte indtil starten af april.
– Den anden årsag er, at et forløb med permanent hårfjerning tager flere måneder – derfor er det en god idé at starte så tidligt som muligt i efteråret. Den tredje årsag er, at hårene som regel er mørkere i vinterhalvåret – og derfor er de lettere for laseren at finde, forklarer Josephine.
N’AGE tilbyder ud over permanent hårfjerning andre laserbehandlinger – eksempelvis IPL mod ar og karsprængninger, den rynkereducerende CO2-laser eller vores Fraxel-laserbehandling, der forfiner hudstrukturen og reducerer ar og strækmærker.
Læs også i dette blogindlæg, hvorfor vores Fraxel-behandling er bedst til efteråret!
Hvor lang tid tager det at blive permanent hårfri?
Det smarte ved barbering er, at det går hurtigt – og har man først besluttet sig for at blive permanent hårfri i stedet, er naturligt at glæde sig så meget, at man kan blive utålmodig i processen. For det er en proces, forklarer Josephine:
– Alt efter hudtype, hudfarve og hårstruktur skal man forvente 6-10 behandlinger med 6-8 ugers mellemrum for at blive permanent hårfri. For at vi kan være mere præcise med antallet af behandlinger, må vi se dig til en gratis konsultation i en af vores klinikker.
Det tager altså flere måneder at blive permanent hårfri med IPL-laser. Har du derfor planer om strand og solbadning hen over sommeren, giver det god mening at blive behandlet i vinterhalvåret – og ikke mindst at starte her i efteråret.
Hvorfor kræver det mange behandlinger?
Det kræver 6-10 behandlinger med 6-8 ugers mellemrum at blive helt hårfri i det ønskede område, fordi hår skifter mellem såkaldte aktive perioder og hvileperioder, og da IPL-laserbehandlingen kun virker på hår i vækstfasen, behøves flere behandlinger over længere tid.
Kan alle få hårfjerning med IPL?
Som Josephine beskriver, afhænger behandlingsforløbet for hårfjerning primært af hudfarve og struktur på håret. Men som udgangspunkt kan alle hud- og hårtyper som udgangspunkt blive behandlet med IPL hos N’AGE. Der er dog undtagelser:
– Som udgangspunkt behandler vi alle hudtyper, men det er vanskeligere, jo mere hår og hud “matcher”, fortæller Josephine.
Med lysere hår eller mørkere hud er effekten altså en smule mindre per behandling, fordi laseren har sværere ved at genkende hårene. Behandlingen fungerer nemlig sådan, at lyset fra laseren afgiver energi, som optages i det mørke pigment i håret. Lysenergien ledes til hårsækken via pigmentet i håret, hvor hårsækken destrueres.
IPL virker derfor mest effektivt, hvis hårene har noget mørk pigment i sig. Det kan dog godt lade sig gøre at laserbehandle hår, der er lyse eller er på mørkere hud. Derfor er det vigtigt, at du kommer til en forundersøgelse hos os, så vi er sikre på, at vi kan give dig det bedst mulige resultat.
Er IPL virkelig permanent?
Efter dit behandlingsforløb med IPL dannes der ikke flere nye hårsække. Der er dog nogle tilfælde, hvor der er brug for opfølgende behandlinger løbende:
– IPL-behandlingerne er stort set permanente, men da der igennem livet kan være perioder, hvor hormonerne danser – graviditet, amning, overgangsalder – kan der være behov for at få opfølgende behandlinger en gang eller to om året for at blive helt hårfri, siger Josephine.
Hvis man som mand har et særligt højt niveau af testosteron, eller som kvinde lider af PCOS, kan der også være behov for en opfølgende behandling. Men effekten af IPL kan for nogle mærkes allerede efter første gang, fortæller Josephine:
– Nogle oplever resultater allerede efter første behandling, hvor hårene enten vokser langsommere eller bliver finere.
Gør det ondt at blive behandlet?
Hvor meget man mærker afhænger både af område og mængden af hår. IPL føles oftest blot som små varme prik ned i huden. Efter behandlingen kan huden føles varm og være lidt rød, men det varer som regel kun i et par timer. Om behandlingen generelt gør ondt, svarer Josephine:
– At blive hårfri med laser er ikke smertefrit. Det er en intens varme i 20 millisekunder, men det er så hurtigt overstået, at man knap opdager det, før det er slut.
Efter behandlingen er det en god idé at anvende gode, kliniske hudplejeprodukter, der beroliger og fugter området. Her anbefaler vi blandt andet Augustinus Baders intenst fugtende The Body Cream og iS Clinicals reparerende salve Sheald Recovery Balm.
Så selvom IPL kan mærkes på huden, er det stadig en af de mere skånsomme hårfjerningsmetoder, og du er i helt trygge hænder hos N’AGE. Med permanent hårfjerning kan du altså pakke skraber og voks væk – for good!