Hvilke behandlinger får behandlerne? Få de bedste tips

Ét af de hyppigste spørgsmål, som vores kosmetiske sygeplejersker får fra kunderne, er, hvilke behandlinger de selv får foretaget.
Jeg elsker vores behandlinger, for jeg kan jo se, hvad behandlingerne har gjort for min egen hud,” fortæller Trine Andersen, som har været kosmetisk sygeplejerske og klinikchef i N’AGE Århus siden 2014.

Jeg plejer faktisk at vise kunderne mit før/efter-billede, som er fra hhv. 2014 lige inden jeg startede hos N’AGE og så i dag. Dengang var jeg altid rødmosset i ansigtet og lignede lidt én, som var glemt i solen. I dag har jeg heldigvis fået så meget ro på min hud, at jeg sagtens kan vedligeholde overfladen med både peelings og Dermaroller” fortæller Trine, som er 41 år.

Trine i hhv. 2014 og i 2019

Ro på Rosacea

”Det er ret nyt for mig med komplimenter for min hud. Jeg har rosacea, som er en kronisk inflammationstilstand, som blusser op i perioder. Det er jo en hudlidelse, som rammer rigtig mange med nordisk hudtype, og som giver udfordringer i hverdagen med opblussen og karsprængninger,” siger Trine og fortsætter:
”Jeg har dels fået fjernet mine Rosacea-forårsagede karsprængninger med IPL, og dels har jeg med vores klinisk dokumenterede hudplejeserie, SkinCeuticals, fået ro på huden. Hvis der er optræk til inflammation, så kan jeg mærke det, og så bruger jeg med det samme Phyto Corrective gel til at berolige huden og Redness Neutralizer som dagcreme. Jeg anbefaler Redness Neutralizer til alle Rosacea-kunder, da cremen simpelthen er fantastisk til at forebygge karsprængninger, og da den har vundet priser i udlandet for dens gode effekt på rødmen,

Trine er 41 år og lever et travlt liv. ”Jeg har som de fleste andre på min alder også alderstegn. Jeg har gennem mine år hos N’AGE fået en del forskellige hudforyngende behandlinger, og det er faktisk kombinationen, som virker så godt. Fordi min hud er relativt velbehandlet, så betyder det også, at jeg ikke behøver ret mange behandlinger, så jeg er mere på vedligeholdelsesstadiet” griner Trine.

Fillerbehandling med Restylane

Hos N’AGE anvendes Restylane til fillerbehandlinger, da det er det mest anerkendte produkt på markedet med høj sikkerhed og stabilitet. Restylane består af vand og hyaluronsyre og holder ca. et års tid.

”Jeg elsker at arbejde med Restylane, da det er så sikkert et produkt, hvor man kan genskabe smukke og naturlige konturer. Det er virkelig et tryllemiddel, som kunderne elsker, fordi man kan gå ind med en rynke og gå ud igen uden,” fortæller Trine, som også selv får lidt Restylane-behandlinger.
”Jeg har fået behandlet mine rande under øjnene for at se mere frisk ud, og så har jeg fået fyldt et lille hak ud ved mine kindben, hvor jeg var ved at miste volumen. Det er dog ret sjældent, at jeg får Restylane, for behandlingerne holder længere og længere, da man i behandlingsprocessen også puffer til hudens egen kollagenproduktion.”

Micro-dosering af Botulinum Toxin

”Før jeg startede hos N’AGE havde jeg et 11-tal mellem brynene og vertikale linjer i panden, som jeg har fået rettet ud med Botulinum Toxin – det får jeg ca. 2 gange årligt med en lav dosis, så jeg beholder min mimik – et ansigt skal jo bare se friskt ud – ikke glat og mimikløst,” siger Trine, som er virkelig glad for, at hun i dag ser yngre ud, end hun gjorde for 5 år siden.

Væk med hamsterposer med Ultherapy

”Der er ingen kunder, som kommer til N’AGE for at komme til at ligne en teenager. Vores kunder er velovervejede kvinder, som ønsker at vedligeholde deres hud på samme måde, som de vedligeholder deres ansigt. En stor del af det unge friske look kommer fra konturerne. I og med at tyngdekraften arbejder imod fødselsåret, så får jeg også Ultherapy hvert andet år, for at modarbejde tendens til hamsterposer. Jeg er vild med behandlingen, da den trækker huden på plads på en meget naturlig måde,” smiler Trine.

Smuk glød og glat, fin struktur

”Den sidste af mine behandlinger er peelings. De kan simpelthen gøre underværker for huden. Med min fregnede, sarte Rosacea-hud havde jeg aldrig troet, at jeg ville kunne få kemiske peelings, men det kan jeg sagtens, og de giver den smukkeste glød. Specielt TCA-peelingen har lavet mirakler; min hud er simpelthen helt glat og fin selv ved næsefløjene, hvor strukturen meget ofte har tendens til at blive grovporet” slutter Trine.

Hvis du vil læse mere om Trines anbefalede behandlinger, så klik her >>