Mød din behandler: Anne Neergaard
Hvis du synes, at kosmetiske behandlinger og klinisk hudpleje kan være lidt af en jungle, så kan det oftest hjælpe at høre nogle personlige anbefalinger. Og hvilke anbefalinger er bedre end fra dem, der arbejder med både behandlinger og hudpleje hver eneste dag? Vi har adspurgt vores dygtige og erfarne kosmetiske sygeplejersker om deres ultimative favoritter, når det kommer til behandlinger, klinisk hudpleje og ikke mindst deres bedste hudplejetip og råd til dig, der overvejer en kosmetisk behandling. I dagens blogindlæg har skønne Anne Neergaard ordet.
Anne Neergaard
Alder: 49 år – snart 50!
Børn: Ingen børn, men jeg har en hund!
Klinik: N’AGE Østerbro og N’AGE København
Hudtype: Jeg har en meget svær hudtype! Den er skiftevis tør og kombineret, men altid med tendens til urenheder og pigmentering

Hvilken behandling ville du aldrig kunne undvære?
“Jeg vil sige Profhilo og IPL mod pigmentering. Jeg kan simpelthen ikke vælge mellem de to! Det er supersvært, fordi de gør noget vidt forskelligt, og min hud har brug for begge. Profhilo opstrammer ved at stimulere kollagendannelsen, og så giver den masser af fugt uden at tilføre volumen, så det ikke ændrer på min naturlige ansigtsform.
IPL-laser kan jeg heller ikke undvære til mine pigmenteringer i ansigtet. Det er faktisk et lige så stort problem for mig, som at huden begynder at hænge. Dem kæmper jeg meget med – især i de solrige måneder. IPL ensarter og giver glød, og det er dejligt.
Fælles for de to behandlinger er, at de er meget naturlige – og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg vil personligt gerne kunne kende mig selv, så der må ikke ske de helt store ændringer.”
Hvad er dit bedste hudplejetip?
“Mit bedste tip er at huske at dybderense sin hud. Forebyggelse er simpelthen nøglen til at undgå både urenheder og ar – og til det vil jeg altid anbefale dybderensende eksfolieringer. Selv er jeg størst fan af kemiske peelings i form af produkter med eksfolierende syrer, men jeg bruger også mekanisk eksfoliering med produkter som Exfoliating Polish.”
Annes hudplejerutine
Morgen
- Cleansing Complex – Annes tip: Du kan bruge rensen som fugtkur, hvis du lader rensen sidde i 5-10 minutter, inden du vasker den af
- Equalizing Toner
- Blemish + Age Defense – kun i områder, hvor jeg har tendens til urenheder
- Discoloration Defense – for at forebygge og bekæmpe pigmentering i huden
- The Rich Cream i vinterhalvåret og The Cream i sommerhalvåret
- Extreme Protect SPF30

Aften
- Cleansing Complex
- Equalizing Toner
- Blemish + Age Defense
- Growth Factor Serum
- Retinol Skin Brightener 0,5 % (2 gange om ugen)

Hvad er dit ultimative favoritprodukt?
“Helt klart Blemish + Age Defense-serummet! Lige så snart at jeg ser en bums, kommer jeg Blemish + Age Defense på – og det virker helt genialt. Det er det produkt, jeg allermindst vil undvære i hele min rutine, og jeg betalte gerne flere tusinde kroner for det, hvis det var det, det kostede! Jeg bruger det hver dag for at forebygge urenheder og i de områder, hvor jeg har tendens til urenheder – for eksempel panden og hagen.”
Annes bedste råd til dig, der overvejer en kosmetisk behandling

“Mit allerbedste råd til dig, der overvejer en kosmetisk behandling, er, at du skal være meget omhyggelig og kritisk med det sted, du vælger at blive behandlet. Hvis det var mig, der skulle have min første kosmetiske behandling, ville det allervigtigste være sikkerheden, stedet og en behandler, jeg føler mig tryg ved. Så kommer alt andet bagefter – hvis en behandler forstår dig og er dygtig til sit arbejde, så kommer det gode og naturlige resultat helt automatisk.
Det er den seneste tid kommet frem i medierne, at der findes flere klinikker i landet, der hverken er autoriseret eller lever op til sikkerhedskravene. Derfor er mit råd, at du virkelig skal tænke over, i hvilke hænder du lægger dit ansigt!”