Christiane Schaumburg-Müller: ”Jeg får virkelig en wow-effekt!”
Vores skønne ambassadør Christiane er længe blevet behandlet hos N’AGE, fordi hun ønsker at vedligeholde sit smukke ydre – uden at skulle gå på kompromis med de naturlige resultater. Derfor sværger hun til behandlinger, der styrker og fornyer huden både indefra og på overfladen. Læs, hvilke to behandlinger Christiane er helt vild med i blogindlægget her!
Christianes to favoritter
– Jeg får to behandlinger, som jeg er helt vild med: Profhilo og Milk Peel. Jeg er fuldstændig tosset med Milk Peel, den giver mig virkelig en wow-effekt! Det, som folk får ved en dyr ansigtsbehandling, får de med Milk Peel – med det samme. Den vildeste fugt og glød, altså, fortæller Christiane.
Milk Peel er en af tre kemiske peelings, vi laver hos N’AGE. Peelingen eksfolierer mildt huden og giver en masse hydrering – resultatet er en frisk og fornyet hud på under 15 minutter. Milk Peel indeholder glykolsyre, salicylsyre og mælkesyre, der stimulerer hudens egen fornyelse og er med til at ensarte hudtonen.
– En Milk Peel er den perfekte behandling til at give din hud en hurtig opfriskning, så den bliver ensartet, uden synlige porer og med en sund, levende glød, fortæller stifter af N’AGE og kosmetisk sygeplejerske Ida Bille Brahe.
”Et ekstra pift til min hud!”
Profhilo er en fugtgivende injektionsbehandling, der ved hjælp af sin høje koncentration af hyaluronsyre accelerer hudfornyelsen. Behandlingen tilfører ikke fylde, men giver alligevel en foryngende effekt ved at give mere spændstighed og vitalitet.
– Første gang jeg fik Profhilo, følte jeg virkelig, at min hud blev boostet og fik en glød, som varede i ret lang tid. Det blev jeg helt afhængig af! Behandlingen giver en masse fugt indefra, og det giver mig både øget spændstighed og elasticitet, fortæller Christiane.
Helt teknisk siger man, at Profhilo har en bioremodellerende effekt, som betyder, at Profhilo virker foryngende på alle celletyper. Til sammenligning siges stamcellebehandling at have lignende effekt.
– Det giver bare et ekstra pift til min hud. Jeg føler allerede, at jeg dagen efter kan se noget, selvom der jo faktisk går et par uger. Min hud føles simpelthen mere ungdommelig og frisk, uden at den løfter huden eller fylder rynker ud, forklarer Christiane.